Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelt Side og Retning af det aandelige Liv lægger nu Beslag paa
særlig Opmærksomhed og Energi. Der opstaar en særlig
Videnskab og en særlig Kunst, og Etiken søger sit selvstændige, af
Dogme og Kultus uafhængige Grundlag. Da opstaar der Strid
mellem Tro og Viden, mellem teologisk og filosofisk Etik,
mellem Kirke og Stat. Paa dette Udviklingstrin kommer den
positive Religion til at lide af en Vanskelighed, en Selvmodsigelse,
som fremkaldes ved det, der var dens Styrke paa de tidligere
Trin: den skal udtrykke og bestemme hele det aandelige Liv og
kommer dog selv til at staa som en speciel Livsytring ved Siden
af Videnskab, Kunst, etisk Liv og Kulturvirksomhed.
En positiv Religions etiske Betydning vil dels bero paa den
bestemte Maade, paa hvilken den forbinder de forskellige
(intellektuelle, æstetiske, etiske) Bestanddele, dels særligt paa, hvilke
etiske Forestillinger, den har optaget i sig. Ved dens Opløsning
kan der gaa en betydningsfuld etisk Kraft til Grunde. Dels er
der Naturer, som kun ere modtagelige for aandelig Næring i
fortættet Form, og som derfor nu føle sig splittede og tomme.
Dels er det ikke sagt. at de enkelte Elementer formaa at virke
ligesaa kraftigt udenfor den ejendommelige religiøse Fortætning,
som i denne. Ilten kan jo som Bestanddel af Kulsyren være
med til at fremkalde Virkninger, den ikke formaar at fremkalde
i fri Form. Ligesaa lidt som en positiv Religions etiske
Betydning følger af sig selv, ligesaa lidt følger det derfor af sig selv,
at dens Opløsning er et Fremskridt.
Bestanddelene af en positiv Religions Indhold behøve ikke
at falde bort ved dens Opløsning. De menneskelige Erfaringer,
som finde deres potenserede og idealiserede Udtryk i de
religiøse Forestillinger, kunne stedse gøres paany. Derfor danne
religiøse Motiver ikke nogen fuldstændig Modsætning til andre
Motiver, men kunne indbefatte disse i sig. Menneskekærlighed
er et etisk Motiv; Tro paa Gud som den, hvis Væsen er
Kærlighed, er et religiøst Motiv; men denne Tro forudsætter, at man
af egen Erfaring kender Kærligheden. Dette Forhold mellem
religiøse og etiske Motiver gør, at Sammenligning mellem de
forskellige Religioners etiske Betydning er saa vanskelig. Det
er ikke let at afgøre, med hvilken Grad af Selvstændighed det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
