Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelte Element virker, og hvor meget der beror paa den Form
og Sammenhæng, i hvilken Religionen lader det fremtræde.
Selvom de Kræfter, der i positiv Religion virke paa
koncentreret Maade, meget vel skulde kunne udrette det Samme ved
at virke hver for sig, saa bliver dog den Ulempe tilbage, at der
mangler et samlet Udtryk for den ideelle Kultur. Der vil stedse
gøre sig en naturlig Trang gældende til at modtage en samlet
Paavirkning af Livet istedetfor stedse kun at have at gøre med
en enkelt Side af det. Arbejdsdelingen fører til Delthed og
Disharmoni, naar nye Fortætningsprocesser ikke kunne foregaa. Det
vil være af væsentlig Betydning for Menneskeslægtens Fremtid,
om saadanne Fortætninger kunne bringes i Stand, uden at de
behøve at antage Dogmets eller Kultushandlingens Skikkelse.
Dertil vilde udfordres en inderlig Vexelvirkning af Videnskab
og Kunst, af Teori og Praxis, af Erkendelse og Følelse.
Menneskelivets store Grunderfaringer og Grundstemninger maatte
finde deres Udtryk i Symboler, som uden at slaas dogmatisk
fast tale ligesaa meget til Følelsen som til Forstanden, ligesaa
meget til Villien som til Fantasien. Om denne Opgave kan løses,
maa Fremtiden vise. Den menneskelige Bevidsthed er endnu
ikke moden dertil. Vi leve foreløbigt i Kritikens og Analysens
Tid, og bære Mærkerne deraf i vort hele aandelige Liv. Der
maa under det overvældende Indtryk af de religiøse Traditioner
sættes saa stort Arbejde ind paa aandelig Frigørelse, at der
ikke let bliver Energi tilovers til positiv Udformning af en ny
Livsanskuelse. Og tillige maa denne Frigørelseskamp føres af
de Enkelte hver for sig. Harmen over den Maade, paa hvilken
den selvstændige religiøse Udvikling kues og hæmmes, kommer
da let til at spille en større Rolle end Trangen til at lindre
den aandelige Nød i Slægten. En energisk religiøs Tænker,
Christoph Schrempf, har — i Anledning af den 50. Aarsdag
for en königsbergsk Frimenigheds Stiftelse — udtalt sig
herom[1]
paa følgende Maade: »Sjælen i denne [den frikirkelige]
Bevægelse var, at Pligten og Retten til Selvstændighed paatrængte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
