- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
473

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne Rastløshed, der gør det vanskeligt for Mange at opnaa
en ny Inderlighed, et nyt aandeligt Hjem efter Opgivelsen af
det gamle, lune Hjem i Traditionens Ly, er et Moment, der
hindrer positive Nydannelser paa Livsanskuelsernes Omraade.

4. Endnu en saare vigtig Side ved de positive Religioner
maa fremdrages. De Dogmer og Kultusformer, som den
religiøse Fortætningsproces danner, ere fælles for større eller
mindre Kredse af Mennesker. Positiv Religion og Kirke kunne ikke
adskilles. Det er ikke det isolerede Individ, hos hvem den
religiøse Proces gaar for sig; hvad den Enkelte udtaler, er kun
hvad der mere eller mindre rører sig hos Mange, en Tilslutning
til eller en Videreførelse af, hvad der er givet i Traditionen.
Paa den positive Religions Omraade føle selv de mest produktive
Individer sig ikke som dem, der give, men som dem, der
modtage. Individerne holdes sammen om en fælles Tradition;
og de religiøse Stridigheder opstaa, naar der bliver Spørgsmaal
om, i hvilken Retning Traditionen skal føres videre. Et positivt
religiøst Samfund, en Kirke, opstaar ikke ved fri Sammenslutning
af Individer, der søge hverandre, men derved, at det samme
Ord lyder til Alle. — I sin simpleste Form bestaar dette
Samfund af en enkelt Familie, indenfor hvilken de Afdødes Aander
dyrkes fra Slægt til Slægt. Arneilden holdes vedlige til deres
Ære, og deres Bud agtes som højeste Lov. Allerede her er der
en hellig Historie. I en saadan Familiereligions Udøvelse
deltage kun de, der høre til Slægten; Familiefaderen, som leder
den, staar som den højeste levende Myndighed i religiøs som i
andre Henseender. Endnu den Dag i Dag er denne Art Kultus
den mest udbredte paa Jorden, idet den bestaar under, ved
Siden af eller som Led af de nationale Religioner. Kun i
Kristendommen og Muhammedanismen er dens Dyrkelse helt
forsvunden[1].
Den nationale Religion opstod ved, at hele Staten
havde sine fælles Guder og Helte og sin fælles Arne. Staten
var ligesom Familien oprindeligt baade et religiøst og et
politisk Samfund. Der var ingen Forskel paa Stat og Kirke, saa
lidt som paa religiøse, juridiske og etiske Love. Det var enhver


[1] Henry Maine:
Early Law and Custom. p. 57 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free