- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
475

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overlevering kommer Beretningen om dets Stiftelse til ham. Vel
skal Samfundet være universelt, men den Tradition, i hvilken
man skal leve sig ind forat være Medlem af det, strømmer dog
gennem en snever Kanal. Den, der ikke møder denne Strøm
paa sin Vej, er fortabt. Alt kommer da an paa, om Traditionen
naar os, og om den er ægte. Herfor maa vi have Garantier,
og Troen paa Garantierne bliver derfor nødvendigvis det
Vigtigste. Positiv religiøs Tro bliver derfor med logisk
Nødvendighed Tro paa Kirken, den Kanal, gennem hvilken den
religiøse Tradition kommer til os. Denne Overgang fra Troen paa
det Garanterede til Troen paa Garantien ses baade i Katolicismens
og i Protestantismens nyere Historie. Dogmet om Pavens
Ufejlbarhed, som først proklameredes halvandet Aartusinde efter
de øvrige Dogmer, er her især karakteristisk.

Ligesom den positive Religion, hvad dens Indhold angaar,
paa videre fremskredne Kulturtrin kom til at lide af den
Modsigelse, at den skal være Alt og dog bliver en særlig Livsytring
ved Siden af andre, saaledes kommer den her, hvad dens Grundlag
angaar, til at lide under den Modsigelse, at den som
Betingelse for det universelle etiske Menneskesamfund opstiller en
Tro, der kan mangle uden at derfor nogen af de ædleste etiske
Egenskaber behøver at mangle, og som indeholder saare Meget,
hvis Livsværdi det er vanskeligt at paavise. Ogsaa her (ligesom
ved den materielle Kultur, se XXVII, 1) stønne vi under
Vægten af et Apparat, som dog er tilvejebragt forat gøre Livet
lettere at leve! Den, hvis Fornuft ikke tillader ham at gaa ind
paa Dogmet og hylde Kirkens Autoritet, kan derfor meget vel
»hungre og tørste efter Retfærdighed«, og være »sagtmodig og
ydmyg af Hjertet«. Ja, det kan være, at det netop er Hunger
og Tørst efter Retfærdighed, der gør, at man ikke kan gaa ind
paa Dogmet. (Smlgn. XXXI, 3). Der kan være Punkter i den
dogmatiske Lære, som Samvittigheden trods den redeligste
Prøvelse ikke kan anerkende. Overfor Sligt har Kirken kun det
Svar, at det er Selvretfærdighed og Hovmod. Den fordrer
Lydighed som første Betingelse. (Smlgn. X, 4).

Den Modsigelse, som her lægger sig for Dagen, er en
Modsigelse mellem Tro og Kærlighed. Troen sætter Skranker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free