- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
476

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kærligheden ophæver dem. Troen adskiller, Kærligheden forener.
Denne Modsigelse strækker sig gennem hele Kirkens Historie.
Det var Menneskekærligheden, der sprængte de nationale
Skranker; den vil ogsaa formaa at sprænge de dogmatiske Skranker.
Dens Indflydelse har medvirket til Religionsfriheden.

6. Religionsfrihedens Princip ophæver alle ydre, borgerlige
og politiske Forskelle, som tidligere vare knyttede til
Trosforskellighederne. Det ophæver først og fremmest de Straffe, der
tidligere sattes for Overtrædelse af religiøse Pligter og for
Vantro. Langsomt er paa denne Maade en Række Forbrydelser, der
forhen sattes i første Linie, forsvunden fra de borgerlige
Lovbøger[1].
Dog er det ikke at opfatte som et rent negativt Princip.
Det er ikke en Proklamation af Ligegyldigheden, men en
naturlig Følge af det udvidede Fællesskab og af Menneskekærligheden.
Det muliggør ikke blot, at Enhver uforstyrret af
Andre kan trække sig tilbage til sit eget Indre, men det hviler
paa Forudsætningen om et fælles menneskeligt Grundlag bag
alle Trosforskelligheder. Denne Betragtning er af Vigtighed; ti
kun ved at fremhæve den kan man hindre den store sociale
Kraft, som laa i de positive Religioner, i at gaa aldeles tabt.
Der ligger en stor Kraft i den Sammenslutning, som hviler paa
fælles Anskuelse om Livets største Problemer. Naar vi faa Lov
til hver at blive salige paa sin Façon, kan det let føre til, at
vi sejle hver sin Sø og tabe den gensidige Forstaaelse. Men
selvom Ligegyldigheden og Blaseretheden ogsaa finde deres
Regning ved Religionsfriheden, saa er det dog ikke den væsentlige
Side ved den.

I Religionsfriheden ligger for det Første den Forudsætning,
at Etik er uafhængig af Religion. Forskellighed i Trosbekendelse,
Modsætningen mellem Antagelse og Forkastelse af et Dogme
kan ikke være Et med Forskellen mellem Godt og Ondt. Paa
et Standpunkt, hvor Troen er det eneste Princip for alt Godt,
Ikke-Tro for alt Ondt, er Religionsfrihed utilstedelig. Saa stor
Forskel man end vil gøre mellem det borgerlige Liv og


[1] Durckheim: De la division du travail social.
Paris 1893. p. 172—177.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free