- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
479

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som en positiv kan antages. Hos den Fritænker, der tager
Livet alvorligt, er det ikke blot den »kolde Forstand«, der raader.
Det er den frie Samvittighed nok saa meget som den frie
Forsken, der besjæler ham. George Eliot har for sit
Vedkommende udtalt dette paa følgende Maade: »Jeg siger det nu, og
jeg siger det én Gang for alle, at jeg nu bestemmes i min
Adfærd af langt højere Hensyn og af en langt ædlere Forestilling
om Pligt, end det nogensinde var Tilfældet, medens jeg nærede
de evangeliske Anskuelser«[1].

Til hvilken Nytte er al vor historiske Forsken, al vor
Fordybelse i forskellige Kulturperioder, naar der ikke derved
udvikles en større og grundigere Forstaaelse af det menneskelige
Liv, som føres omkring os, selvom det iklæder sig Former og
Symboler, der ikke stemme med vore Anskuelser? — Hvis
Fritænkeren ikke overgaar den Troende i Sympati og i historisk
psykologisk Forstaaelse af Aandslivet, vil den blotte negative
Kritik ikke være tilstrækkelig til at give ham nogen virkelig
Overlegenhed.

Om selve den religiøse Strid nogensinde vil ende, — om
der til alle Tider vil staa Troende og Fritænkere overfor
hverandre, derom kunne vi Intet vide, og det vedkommer heller ikke
Etiken. Saalænge Modsætningen bestaar, vil der finde en stadig
Vexelvirkning Sted mellem de to Retninger. Nogle Følelser og
Forestillinger begunstiges ved den ene, andre ved den anden
Retning; og dersom disse Følelser og Forestillinger ere af
væsentlig Betydning for det menneskelige Liv, maa de tilegnes
ogsaa af den Retning, der ikke selv har fostret dem. Hvor
Meget har f. Ex. vor Tids frie Forsken ikke lært af Romantiken
og den religiøse Reaktion i Aarhundredets Begyndelse? Og hvor
stor Indflydelse har ikke stadigt Erfaringens og Videnskabens
Indflydelse paa den religiøse Bevidsthed, ikke blot gennem deres
Resultater, men især gennem den Tænkemetode, de langsomt øve
Menneskene i at anvende? — Paa denne Maade gaar Udviklingen
— langsomt og gennem mange Svingninger — fremad. Men


[1] Life of George Eliot.
I, p. 148. (Tauchnitz Edition).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free