- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
481

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXIII. Stat og Kirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derpaa kaster sig ud i Bestialiteten. Apostelen Paulus har jo
allerede sagt de skæbnesvangre Ord: »Hvis Kristus ikke er
opstanden, da lader os æde og drikke, ti i Morgen skulle vi dø«.
Dersom denne Tankegang vandt Udbredelse — og visse
Prædikanter gøre Alt, hvad de kunne derfor — vilde det se
uhyggeligt ud for Fremtiden. Kirken ser ikke, hvilket Hazardspil den
her indlader sig paa. I blind Tillid til, at dens Dogmer ville
sejre, sætter den Alt ind paa dette ene Kort. Hvilke Fortjenester
den saa ellers kan have indlagt sig af Menneskeheden, saa
vil det blive et svært Regnskab for den at opgøre, hvis den
ortodox-pietistiske Retning vedvarende kommer til at bestemme
dens Optræden overfor de store Masser, hvis vigtigste aandelige
Leder og Opdrager den endnu er. Dette Regnskab vil blive den
afkrævet i Menneskehedens Navn. Ti enhver Kirke, lad den
kalde sig selv med de stolteste Navne, er dog kun en Sekt i
Forhold til Menneskeheden. Kirken er til for Menneskenes Skyld,
og Menneskene ikke for Kirkens Skyld.

Det er Kirkens Tendens til at gøre etiske Spørgsmaal
afhængige af dogmatiske Principer, der især gør det nødvendigt
at sætte bestemte Grænser for dens Virksomhed. Dermed
miskendes ikke, at Kirken overfor dem, der slutte sig til den, øver
en stor opdragende Indflydelse. Hvor etiske Ideer ikke vilde
kunne virke ved egen Kraft, kunne de virke som Elementer i
Religionen, og hvor intellektuel og æstetisk Kultur ellers ikke
kunne naa hen, blive de mulige i Religionens Form. For Mange
af alle Lag i Samfundet staar Religionen endnu som Indbegrebet
af al aandelig Kultur. Det er ingenlunde saa, at det kun
skulde være »den store Mængde«, der ikke kan undvære
Religionen. Blandt Bønder og Arbejdere findes der ligesaa vel
Kritikere og Tvivlere som blandt de saakaldte Dannede, og
Kritiken og Tvivlen er dér ofte netop ægtest og alvorligst, fordi den
er fremvoxen af upaavirket Tænken og Erfaring. Der findes
langt Flere, end man i Regelen aner, i »den store Mængde«,
hvis Livsanskuelse formes paa selvstændig Maade. De »Dannedes«
Dannelse har ikke altid Selvstændighedens Præg; den
bestaar for Manges Vedkommende i Delagtighed i en vis intellektuel
Tradition, en Tradition, man ofte for tidligt og med for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free