- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
482

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXIII. Stat og Kirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lidet Selvarbejde optager. Og selv blandt de virkeligt Dannede
findes der utvivlsomt stadigt saadanne, for hvem det er en aandelig
Nødvendighed, at al ideel Kultur, al Forstaaelse af Livet og
al Følelse ved Livet tilsidst fortætter sig i store farverige
Symboler, ved hvilke Forskellen mellem Billede og Virkelighed ikke
længere skal gælde. Det er dette, der gør det religiøse Problem
saa indviklet.

2. Forbindelsen mellem Kirke og Stat er ingen Tilfældighed.
Paa den ene Side maatte Kirken fordre at gennemtrænge
hele Samfundet, naar den skulde give Indbegrebet af al aandelig
Kultur og være det universelle Menneskesamfund. Den maatte
betragte Staten som sin Tjener. Paa den anden Side maatte
Staten — saalænge de kirkelige Forestillinger havde et ubestridt
Herredømme over Sindene — mene at have en religiøs Mission
og anse det for sin højeste Opgave at udbrede Religionen
og værne om den. Dog betragtede Staten sig ikke blot som
Middel for Kirken. Den betragtede ogsaa Kirken og Religionen
som sine Midler. Den ansaa religiøs Tro som en nødvendig
Betingelse for, at den kunde faa gode Borgere, og at der kunde
herske Sikkerhed og Fred i Landet. Man forbød Kætteri ikke
blot, fordi det var en Fornærmelse mod Gud, men ogsaa fordi
det var skadeligt for Rigets Fred og Velfærd[1].

Saalænge positiv Religion var den eneste aandelige Kulturmagt,
havde Kirkens Herredømme over Staten eller dog i
Staten, — som Kirkestat eller Statskirke — sin Berettigelse. Men
da Tiderne forandrede sig, begyndte Kirken selv at indse, at
det religiøse Liv stod sig bedst ved Frihed. Og da nu de
moderne Stater omfatte Mennesker med forskellige religiøse
Standpunkter, — da mange Omraader, der tidligere kunde varetages
af Kirken, fordrede en selvstændig Behandling, — saa er
Religionsfrihed mere og mere bleven anerkendt eller fordret baade
fra Kirkens og Statens Side. Forholdet til Kirke og Religion
skal da aldeles ingen Følge have for den Enkeltes Stilling i
Staten, ikke berøve ham nogen af hans Rettigheder eller befri


[1] Smlgn.
F. Pollock: The Theory of Persecution. (Essays in
Jurisprudence and Ethics. London 1882). p. 160.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free