- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
484

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXIII. Stat og Kirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke, til hvilke Konsekvenser dette vil lede. Biskop Martensen,
der glæder sig meget over, at Staten, som ellers »i saa mange
Henseender har givet efter for den religionsløse Humanitet«, ved
at anvende Edsinstitutionen indrømmer, at den ikke kan
undvære den religiøse Garanti, gør med fuld Ret opmærksom paa,
at denne enkelte Garanti, Eden, bliver uden Betydning, naar
man ikke sørger bedre for Folkets Religiøsitet
idethele[1]. Altsaa:
Staten maa sørge for, at alle Borgere have de fornødne
dogmatiske Forudsætninger; disse maa derfor af al Magt indskærpes
hos Alle. Man ender her konsekvent med Inkvisitionen. — Med
Religionsfrihedens Princip stemmer det bedst, naar Formularen
ændres saaledes, at den ingen teologiske Udtryk indeholder.
Man undgaar derved ogsaa den Fare, som allerede Kant gjorde
opmærksom paa, nemlig at bibringe Folk den Tro, at Løgn ikke
er saa slem, naar man blot ikke sværger paa den.

Et andet Exempel frembyder Formen for Ægteskabets offentlige
Indgaaelse. Her er den eneste med Religionsfriheden fuldt
stemmende Ordning den, at der gives en fælles, rent borgerlig
Form for Indgaaelsen, medens det nu i mange Lande kun er
dem, der ikke ønske kirkelig Vielse, som blive borgerligt viede.
Det Naturlige — og tillige det med den religiøse Aand
stemmende — er dog, at de, der ønske kirkelig Vielse, kunne føje
den til den borgerlige, ikke at de, der ikke ønske den, skulle
skaffe sig fritagne for den. Ved at lade Valget staa aabent
mellem borgerlig og kirkelig Vielse, slaar man desuden[2] fast, at
de ere Modsætninger, der udelukke hinanden, og nærer derved
de religiøse Fordomme. — Man har ved Diskussionen om dette


[1] Individuel Etik. p. 278.
[2] Smlgn.
E. Zeller: Staat und Kirche.
Berlin 1873. p. 226.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free