Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXIII. Stat og Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Staten som det Naturlige. Religionsfrihedens Gennemførelse, og i
Sammenhæng med den Gennemførelsen af rent menneskelige
Livsformer virke stadigt i Retning af at isolere Kirken. Inden
for Kirken selv vil den strenge Betoning af Troslærdommene i
deres bogstavelige Opfattelse frembringe en stigende Modsætning
til Kulturlivet paa andre Omraader. Og paa den anden Side
vil Kirkens Bestræbelse for saavidt muligt at virke ved frivillige
Kræfter og frivillige Tilskud mere og mere stille den
uafhængigt, saa at den ikke behøver at fremme Troens (eller de
Troendes) Sag ved Midler, Staten opkræver fra de Ikke-Troende,
der af en eller anden Grund ikke have udmeldt sig af
Statskirken.
Spørgsmaalet er, om en fuldstændig Udskillelse af Kirken
vil være et Gode for Folkets Liv. Selvom den bliver naturlig
og nødvendig, er det jo ikke givet, at den betegner et
Fremskridt. Dersom Kirken faar sine egne Seminarier og sin egen
præstelige Forfatning, vil Fanatisme og Bornerthed brede sig.
Spaltningen i Folket i religiøs Henseende vil blive større, og
Religionen træde i den skarpeste Modsætning til den øvrige
Kultur. De største Farer kunne udspringe deraf for Freden og
Kulturen i Folket. Som Erfaring viser, kunne snevre, barbariske
og livsfjendtlige Lærdomme faa Indpas i Kirken, trods den
dæmpende og humaniserende Indflydelse, Forbindelsen med Staten
medfører; men værre vil det sikkert blive, hvis Præsterne helt
afløses af Lægprædikanter, og hvis Sammenhængen med Folkets
Aandsliv paa andre Omraader afbrydes. Kun dersom Kirken
en Gang for alle skulde anerkende og optage saadanne Retninger,
vilde det kunne blive absolut betænkeligt for Staten at
vedligeholde Forbindelsen; saa vilde Kirken ikke længere kunne
øve nogen sand folkeopdragende Magt og vilde ikke længere
være en af den ideelle Kulturs Repræsentanter.
Fra Kirkens Side viser der sig i den nyeste Tid en i og
for sig naturlig Tilbøjelighed til at skaffe sig de Fordele,
Religionsfriheden medfører, og dog beholde de Fordele, Stillingen
som Statskirke medfører. Den fordrer fuld Frihed til at ordne
sine egne Sager, fuld Selvstyrelse, og dog samtidigt saa megen
Indflydelse som muligt paa det borgerlige Liv og saa megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
