Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 3. Den filantropiske Kultur - XXXIV. Filantropiens Væsen og Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indflydelse, som paa dette Sted skal omtales. Sympatien stifter
ikke blot et Samfund mellem Giver og Modtager, men ogsaa
mellem alle dem, der give i Fællesskab, mellem alle dem, hvis
Sympati fører dem til at arbejde i samme Retning paa
Afhjælpelse af den materielle og aandelige Nød i Verden. Der
bliver en særegen Klasse af Formaal og Opgaver, som kunne
samle Kræfterne og gennem fælles Virksomhed udvikle
Fællesskabet videre.
2. Ad to helt forskellige Veje kunde man dog søge at
begrunde den Paastand, at de filantropiske Bestræbelser ikke
med Rette danne nogen særegen Gruppe indenfor den sociale
Etik.
Fra den ene Side set kunde det synes, som om hele
Etiken egentlig var en Lære om filantropisk Kultur. Dersom den
uinteresserede og universelle Sympati er det psykologiske Grundlag,
som forudsættes ved den etiske Vurdering, saa synes der
ikke at kunne gives nogen Del af Etikens Indhold, som ikke
er Udtryk for denne Sympati og fyldestgør Trangen til at
lindre og hjælpe. Hvorfor da opstille et specielt Afsnit om
filantropisk Kultur? — En Tankegang, som denne, vilde tilspidse
sig i den Sætning: »Intet er fornødent uden Menneskekærlighed!«
Den lyder smukt, men den er ikke sand. Ti netop hvor
Menneskekærligheden skal kunne virke og udrette Noget, bliver
der Brug for mange forskellige Kræfter og Evner, forat
Velfærden i Verden kan fremmes. Velfærd bestaar jo netop selv
i, at Evner og Drifter udvikles hos saa Mange som muligt og
i saa stor Fylde og Harmoni som muligt. Derfor beholde den
materielle og den ideelle Kultur, Familien og Staten deres
selvstændige Betydning. Man kan ikke udrydde alle Kræfter og
Drifter i Menneskenaturen med Undtagelse af selve
Menneskekærligheden. Man vilde derved udslette de personlige
Forskelligheder og gøre Menneskelivet fattigt. Menneskekærligheden
selv maatte i hvert Tilfælde fordre, at de skulde frembringes
paany. Den skal være en Kraft, der forædler Kulturarbejdet,
men den skal ikke træde i Stedet for dette eller gøre det til
blot Middel. Arbejde, Kunst og Videnskab have først og
fremmest Værdi som Udtryk for dybtliggende Interesser, og kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
