Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 3. Den filantropiske Kultur - XXXIV. Filantropiens Væsen og Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordi de saaledes have en selvstændig Værdi, blive de ogsaa af
etisk Betydning. Der gives Filantroper, som virke med stor
Opofrelse og Energi, men som ringeagte og forkaste alle
Kulturbestræbelser, der ikke direkte og umiddelbart »forbedre«
Menneskene og deres Kaar. De opfatte Videnskab og Kunst
som Udtryk for egoistisk Nydelse og Forfængelighed. Om den
irske Maadeholdsapostel Pater Mathew fortælles, at han frygtede
Kundskab, intellektuel og moralsk Frihed næsten ligesaa meget
som Brændevinen. Mange Filantroper mangle ogsaa Sans for
Betydningen af de uheldigere stillede Klassers selvstændige og
aktive Kamp for Tilværelsen. Man vil gerne give Hjælp; men
man forarges over, at den Klasse, til hvilken de Nødlidende
høre, organiserer sig forat kunne sætte sine Krav igennem i
Samfundet, f. Ex. ved Striker. Den frejdige Menneskekærlighed
vil derimod netop tro paa den frie Livsudfoldelses Betydning
og glæde sig over alle de forskellige Former, i hvilke de
menneskelige Kræfter bevæge sig, selv hvor der er Ansvar og Fare
forbundet med dem. —
Paa den anden Side kunde man paastaa, at det var
gavnligst, om man slet ikke lod Sympatien ytre sig umiddelbart.
»Man forøger«, siger man da, »Slægtens og de Enkeltes
Velfærd ved Arbejde i Kulturens Tjeneste. Jo flere materielle og
ideelle Goder, der frembringes, des større en Kapital har
Menneskeheden at raade over, og det er jo dog det, det kommer
an paa. Altsaa ingen direkte Indgriben, ingen umiddelbar
Virksomhed i filantropisk Retning, men energisk Virksomhed paa
den materielle og ideelle Kulturs Omraade!« — Denne
Opfattelse overser først og fremmest, at Frembringelsen af en
Kapital for Slægten ikke er nok; det kommer ogsaa an paa,
hvorledes denne Kapital er fordelt mellem Slægtens Medlemmer.
Hvis der gives dem, der gaa tomhændede bort ved Fordelingen,
saa kan umiddelbar Hjælp og Indgriben ikke undværes. Og det
er ikke blot Samfundsordningen, der stedse volder Nød og
Ulykke ved den ulige Fordeling af de frembragte Goder. Nød
og Ulykke opstaa ogsaa ved Naturens Gang, uafhængigt af
menneskelige Forhold og menneskelige Villier. Saa højt Kulturen
end kan tænkes at stige, saa vil den dog neppe nogensinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
