- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
496

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 3. Den filantropiske Kultur - XXXIV. Filantropiens Væsen og Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indianerflok paa sit Jagt- eller Krigstog ofte maa overlade Bern,
Svage og Gamle til deres Skæbne for ikke at hæmmes i sin
frie Bevægelse, saaledes maa Menneskeslægten under sin store
Fremmarsch ikke belemres med dem, der ikke kunne følge med.
Jo flere Kræfter der anvendes ved Ambulancen, des færre har
man til Raadighed i Kampen.

De to Betragtninger kunne meget godt forbindes med
hinanden, og ere i Virkeligheden forbundne i den moderne
Udviklingslære. Der fordres af ethvert levende Væsen, at det maa
kunne lempe sig efter Livsforholdene. Denne Tillempelse
bringes i Stand paa to Maader, dels indirekte, dels direkte. Den
indirekte Tillempelse sker ved, at de Individer og Racer, der
ikke kunne magte Forholdene, svækkes og forgaa. Den direkte
Tillempelse sker ved, at der vækkes og udvikles nye Evner, som
kunne magte Forholdene. Jo højere et Udviklingstrin et
Individ staar paa, des større en Rolle spiller denne direkte
Tillempelse, og den menneskelige Kultur er dens højeste Form. Al
materiel og ideel Kultur er en Form for den Virksomhed, ved
hvilken Mennesket gør sig til Herre over Livsforholdene. Men
den indirekte Tillempelse øver stedse sit Værk, og det er nu
netop den filantropiske Kulturs Opgave at hindre, at den
antager den brutale Form, som den har paa lavere Udviklingstrin.
Intet Steds kommer maaske det egentligt Menneskelige saa
ejendommeligt frem, som i Omsorgen for og Medlidenheden med
Livsspirer og Livsformer, der ellers vilde gaa til Grunde. Det
at mildne Tilværelseskampens Følger er en Opgave, Mennesket
stiller sig, saa snart det er kommet udover det allerraaeste Trin;
og det er en Opgave, ved hvilken det kun fortsætter, hvad der
allerede ytrer sig i de Instinkter, der lade Dyr arbejde og
opofre sig for deres Afkom. De Lidende høre med til Slægten
ligesaa vel som de Sunde og Kraftige. Blikket maa ikke
ensidigt vendes mod den ene eller den anden Side; derved vilde
vi faa en Dualisme i Slægten, der strider mod den universelle
Kærlighed. Kan det end siges, at Buddhismen og Kristendommen
have forset sig paa Lidelsen og Ulykken i Verden og
manglet Blik for den aktive Kulturvirksomheds Betydning, —
og har der end været Medlidenhed og Menneskekærlighed i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free