- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
498

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 3. Den filantropiske Kultur - XXXIV. Filantropiens Væsen og Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

IX, 1). Den frygter ikke for, at Slægten skal blive ringere ved,
at de Lidende ikke overlades til deres Skæbne. Den vil
fortsætte Kampen for Livet saalænge som muligt; den kapitulerer
ikke let overfor Nøden, og den formaar at finde og benytte
Muligheder dér, hvor det ligegyldige Øje ikke bliver dem var.
Den frygter ikke for, at Udviklingen skal forsinkes gennem den
Hjælp, der ydes dem, der ikke kunne følge med. Maalet ligger
jo ikke blot i Fremtiden. Den enkelte Slægt er ikke blot
Middel eller Gennemgangsled for fremtidige Slægter, men dens Nød
og Lidelse vejer med som et selvstændigt Lod paa Vægtskaalen,
naar Livets Værdi skal bedømmes. Herpaa beror den
filantropiske Kulturs Berettigelse og Betydning.

4. Kærligheden er ofte blind, og det bliver da tilfældigt,
hvilken Gavn den stifter. Indsigt i de virkelige Forhold, først
og fremmest i Modtagerens Natur og Stilling, er en nødvendig
Betingelse for, at Kærligheden ikke skal medføre fordærvelige
Virkninger. (Smlgn. XII, 2). Kærlighed skal udvikle sig til at
blive Et med Retfærdighed. (III, 9; X, 4). Den hviler paa den
Overbevisning, at der hos den, der skal hjælpes, findes et
ejendommeligt Midtpunkt, en Kraft, der skal vækkes til selvstændig
Virksomhed. Den fastslaar derfor ingen Afstand mellem Giver
og Modtager; Gaven rækkes ikke ovenfra nedad; Modtagerens
Selvstændighed anerkendes. Derved er Menneskekærlighed
forskellig fra »Naade og Barmhjertighed«, som ere uetiske
Begreber. I Begrebet »Naade« have vi et mærkeligt Exempel paa,
hvorledes helt modsatte Standpunkter netop ved Modsætningen
kunne komme til at bestemme hinanden. Naar man opfatter
Kærligheden som Naade, vil man stille den i den størst mulige
Modsætning til den Tjenstvillighed, der er Gengæld for ydede
Tjenester eller udspringer af, at man føler sin egen Magt som
begrænset. Naade vises af den, der har fuldkommen Magt over
Andre og staar saa højt hævet over dem, at han slet ikke kan
modtage Noget af dem. Dette Begreb er hentet fra Krigens
Verden; ti saaledes staar den sejrende Kriger overfor den
afvæbnede Fjende. Naade er Sejrherrens Afkald paa at bruge sin
Magt. Men etisk set kan der aldrig forekomme en Situation,
hvor Modtagerens selvstændige Ret skulde være aldeles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free