- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
499

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 3. Den filantropiske Kultur - XXXIV. Filantropiens Væsen og Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forsvunden, og hvor Giveren staar som absolut Udgangspunkt. De staa
begge som Led af Slægten, underlagte en fælles Lov, der giver
Enhver af dem sin Ret[1].

At Giveren aldrig er absolut Udgangspunkt, er let at vise.
Det kan endog siges til ham: »Hvad haver du, som du ikke
haver annammet?« De gunstige Betingelser, under hvilke han
har begyndt Kampen for Livet og er naat saa vidt, han er
kommen, har han ikke selv frembragt. Han staar her i en Gæld
til Slægten, som han kun kan afbetale ved den Hjælp, han yder
Andre under deres Kamp for Livet. Han har maaske desuden,
bevidst eller ubevidst, været Aarsag til, at Betingelserne for
Andre ikke blev saa gunstige, som de ellers vilde have været.
Eller de gunstige Betingelser, som ere komne ham til Gode,
hænge sammen med en Ordning af Samfundet, som ikke fuldt
tilfredsstiller Retfærdighedens Fordringer. Kant opkaster det
Spørgsmaal, om Evnen til at gøre vel ikke for Størstedelen er
et Resultat af Statens Uretfærdighed, der bevirker en Ulighed
i Velstand, som igen gør Velgørenhed nødvendig, — og om
under saadanne Omstændigheder den Bistand, som den Rige yder
de Nødlidende, overhovedet fortjener Navn af
Velgørenhed[2]. —
Historien viser, at Fattigdommen især tager til, naar overleverede
Institutioner opløses uden at erstattes af andre, som kunne
afgive en lignende Støtte, som hine ydede. Saaledes udviklede
Fattigdommen sig i Middelalderen efter det personlige Slaveris
Ophør, senere ved Livegenskabets Ophør og ved Lavsvæsenets
Ophør, overhovedet altsaa ved Overgangen fra bundet Arbejde
til frit Arbejde[3].
Slaveri, Livegenskab og Lavstvang stemmede
ikke med Retfærdighedens Fordringer; men ligesaa lidt var der
fuld Retfærdighed i, at de faldt bort, uden at der dannedes nye
Former, der kunde afgive den Hjælp, som de havde ydet. (Smlgn.
XXIII, 4). Den Enkelte arver her den Skyld, Slægten har


[1] Kun naar Begrebet Naade
fortolkes som en højere Retfærdighed (se
Etiske Undersøgelser p. 63), bortfalde disse Betænkeligheder.
[2] Tugendlehre § 31.
[3] Smlgn. Lecky:
History of European Morals. II, p. 78—87. — Gneist:
Das Selfgovernment in England. 3. Aufl. p. 260.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free