- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
501

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 3. Den filantropiske Kultur - XXXIV. Filantropiens Væsen og Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— bærer hundredfoldig Frugt og udsletter Synderne, ligesom
Vand slukker Ild[1].
Grunden til, at den store Iver i Retning
af Godgørenhed kølnedes for en Tid ved Middelalderens Slutning,
var tildels den, at Troen paa de gode Gerningers Evne
til at skaffe Syndsforladelse faldt bort ved Reformationen. De
Fattige vare blot Midler eller Objekter, paa hvilke
Bodfærdigheden skulde øve sig: det Væsentlige blev, at man berøvede sig
selv Noget, ikke at de Andre fik Noget. Med mistænksomme
Øjne ser man derfor ofte fra dette Standpunkt paa Bestræbelser,
der gaa ud paa at gøre Almissegivning overflødig. Den
irske Politiker O’Connell, en ivrig Katolik, nærede af denne Grund
Betænkelighed ved den moderne Fattiglovgivning: Tiggeriet
ansaa han for noget i sig selv Helligt, som det var ugudeligt
at ophæve. »Den middelalderlige Opfattelse af Almissens
Fortjenstlighed maatte nødvendigvis føre med sig, at man saa paa
Tiggerne med et særligt mildt Blik. De betragtedes ingenlunde
som Verdens Skumpelskud; Tiggerlivet ansaas tværtimod som et
Gud særligt velbehageligt Liv. Naar Alt kom til Alt, saa kunde
det maaske være Tvivl underkastet, om det var Giverne, der
vare de egentligt Velgørende, og ikke snarere Tiggerne. Disse
gav jo Folk Anledning til at give Almisser og fremmede
derved Givernes evige Vel; for timelige Gaver fik man evige i
Stedet. Og man saa ikke med kritiske Øjne paa Tiggerne, om
de vare værdige Trængende eller ej; man øste ud i Flæng til
Værdige og Uværdige«[2].

Den teologiske Motivering har desuden den Mislighed, at
den naturligt kommer til at gøre Værdigheden til at modtage
Hjælp afhængig af den dogmatiske Tro. Filantropien bliver
konfessionelt begrænset. Der sættes derved en Begrænsning, som
er fremmed for Menneskekærlighedens Væsen og hindrer den i
frit at udfolde sig. Desuden fremmes Hykleriet, naar en
bestemt Konfession eller maaske endog Deltagelse i visse
kirkelige Skikke blive Betingelse eller dog begunstigende
Omstændighed forat nyde Godt af Velgerningen.


[1] Raumer
anf. Skr. p. 575. — Lecky anf. Skr. p. 85. 99.
[2] M. H. Nielsen:
Fattigplejen i Danmark før Reformationen. (Aarbog
for dansk Kulturhistorie 1895). p. 85.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free