Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 3. Den filantropiske Kultur - XXXIV. Filantropiens Væsen og Betydning - XXXV. Filantropiens Organisation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Derfor er Filantropiens Frigørelse fra de konfessionelle
Skranker af overordentligt stor etisk Betydning. Endnu synes
dog de fleste Mennesker at behøve teologiske Motiver, naar
Velgørenhed skal have nogen rigtig Art. Det er ikke blot
middelalderlige Katoliker, som forstaa at handle med Himlen, og som
Intet give bort uden fyldestgørende Anvisning paa Erstatning i
en anden Verden. Ogsaa hos Protestanter findes Spor nok af
saadan »hinsidig Verdslighed« (other-worldliness). Hvad paa den
anden Side dem angaar, hvis Tro gennembryder de konfessionelle
Skranker, saa voxer ikke altid Evnen til Medfølelse og
Opofrelse med den kritiske Sans. Erkendelsen trives ofte paa
Følelsens Bekostning, og det kan se ud, som om teoretisk
Sneverhed var Betingelsen for praktisk Expansion. —
Menneskekærligheden, som har overvundet saa mange Vanskeligheder, vil dog
ogsaa nok overvinde denne. Den er født i en Krybbe, men den
vil voxe, og den vil forsøge at gennemtrænge hele Verden.

XXXV.
FILANTROPIENS ORGANISATION.

1. Allerede den Enkelte maa organisere sin Velgørenhed.
Han maa raade med de Midler, han kan og vil anvende til Hjælp
for Andre, saaledes at de paa bedste Maade komme til at
opfylde deres Hensigt. Han maa ikke lade sig lede af blot Lune,
saa at det bliver en Tilfældighed, at han giver den Ene og
nægter den Anden. Lunet vil naturligvis især raade, jo mindre
personligt et Forhold man stiller sig i til dem, der hjælpes,
saaledes overfor Tiggere. Naar menneskekærlige Mænd som James
Mill og Erkebiskop Whately roste sig af, at de aldrig havde
givet en Tigger Noget, var det et rigtigt Princip, da det blev
suppleret ved aktiv Hjælp til dem, hvis Trang man kendte, og
overfor hvem man derfor ogsaa kunde finde den bedste Maade

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/hhetik/0524.html

		Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold / 502 (1905) Author: Harald Høffding Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|

XXXV. FILANTROPIENS ORGANISATION.

XXXV.
FILANTROPIENS ORGANISATION.