- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
503

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 3. Den filantropiske Kultur - XXXV. Filantropiens Organisation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at hjælpe paa. Det er en let Sag at tjene en Dagløn paa 3 à
4 Kr. ved at gaa fra Dør til Dør i København; det læres af
Udsagn fra de mange Betlere, der fremstilles for
Kriminalretten[1].
Tiggeriet lønner sig ofte bedre end virkeligt Arbejde.
Men den Velgørenhed, der fremmer Sligt, er paa Afveje og
trænger til Organisation. Man har endog sagt, at den, der giver
i Blindhed, Uvidenhed og Tankeløshed, bærer sig ad som den,
der affyrer en Kanon mod en Menneskemasse[2]. — Den
Enkeltes Midler, Erfaring og Indsigt ere begrænsede. Hans Skærv
kan ofte gøre den bedste Virkning ved at lægges til Andres,
og der gør sig naturligt en vis Arbejdsdeling gældende, idet
nogle Individer særligt egne sig til som Undersøgere, Ledere
eller Fordelere at virke i filantropiske Foreningers Tjeneste. Der
kan her udvikle sig et frit Bureaukrati, en Art Æresposter, som
maaske en Gang ville være forbundne med ikke mindre
Anseelse end Statens Embeder. Dog vil det ikke være af det Gode,
om det personlige Forhold mellem Giver og Modtager rent faldt
bort. Det er den levende Kærne i den filantropiske Kultur, det
Frihedselement, som denne, ligesaa lidt som nogen anden Art af
Kultur kan mangle. Den individuelle Velgørenhed og den
kammeratlige Velgørenhed ville altid være nødvendige Forudsætninger
for og Overgangsled til større Foreningers systematiske
Virksomhed. Den individuelle og den kammeratlige Filantropi ville
netop stræbe efter, at det systematiske Maskineri kun sættes i
Virksomhed, hvor det er aldeles nødvendigt. Det gamle
Naboforhold, som saa let taber sin Betydning under Kulturens Gang,
især i de store Byer, maa stedse staa som det Ideal, man søger
at fastholde eller genoprette under de forandrede Forhold.
Bosanquet har derfor med Rette sagt, at Velgørenhed bør
betyde en Tjeneste, den ene Nabo yder den anden, ikke blind
Almissegivning. Selve de filantropiske Foreninger bør virke med
saa stor Decentralisation, som kan forenes med det Overblik og


[1] Københavns Understøttelsesforening 1874—1899.
Ved Jul. Rüdinger. p. 4.
[2] Henderson:
Introduction to the study of the dependent, defective and
delinquent classes
. Boston 1901. p. 139.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free