Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 3. Den filantropiske Kultur - XXXV. Filantropiens Organisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fare existerer dog ogsaa, skønt naturligvis i mindre Grad, ved
den organiserede frie Filantropi; den indtræder overalt, hvor
det umiddelbare Forhold mellem Giver og Modtager giver Plads
for et middelbart.
3. Hvor Staten virker, staar Tvang altid i Baggrunden, og
en systematisk Fremgangsmaade anvendes, som ikke altid lader
de individuelle, faktiske Forhold komme til deres Ret. I stor
Maalestok viste dette sig i England ved Virkningen af den fra
Dronning Elisabeths Tid stammende ældre engelske Fattiglovgivning.
Dels ved Administrationens Magelighed, dels ved den
for stærke Centralisation og Tilbøjeligheden til at behandle alle
Tilfælde efter et abstrakt Skema, dels ved manglende Kontrol
fra Skatteydernes Side opstod der de fordærveligste Forhold. Da
Understøttelserne blev givne uden nærmere Undersøgelse, vænnedes
de Fattige i Befolkningen til Ubetænksomhed og Ligegyldighed.
De tænkte ikke paa den Dag i Morgen; de selv og deres
Børn vilde jo i Nødstilfælde blive underholdte af det Offentlige,
maaske endog faa det bedre end Mange af dem, der arbejdede
haardt forat kunne udrede deres Andel af Fattigskatten. Ikke
blot Ligegyldighed og Dovenskab, ogsaa Utaknemlighed og
Egoisme avledes. Børn vægrede sig ved at hjælpe deres gamle
Forældre og overlod det til det Offentlige. Demoralisationen
blev saa stor, at Lordkansleren Brougham endog i det engelske
Overhus kunde udtale, at de engelske Fattiglove vare den
vigtigste Aarsag til Befolkningens sædelige Fordærvelse og
Forbrydelsernes Tiltagen. Det blev dernæst (fra Slutningen af det 18.
Aarhundrede) almindeligt, at der af Kommunerne ydedes et
Tilskud til Arbejdslønnen, hvor denne var utilstrækkelig. Herved
forvandledes Fattigunderstøttelsen egentligt til en Understøttelse
af Arbejdsgiverne, som nu kunde presse Lønnen helt ned under
det, der var nødvendigt til Arbejdernes Underhold![1] Den
nyere Lovgivning (fra 1834 af) har søgt at raade Bod herpaa.
Men det har stadigt vist sig at være vanskeligt at afgøre, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
