Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVI. Folk og Stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hindring deri kan vække en lignende Lidenskab, som et Dyr
føler, naar det hindres i at foretage en instinktmæssig
Handling. Der føles Forargelse over den, der vil indføre ny Sæd, og
en med Forargelse blandet Forundring er den Følelse, hvormed
man iagttager andre Menneskegruppers Sæder og Skikke. —
Det er — saaledes kunne vi ogsaa udtrykke os — den fælles
positive Moralitet (se I, 2), som i Forbindelse med de fælles
Erindringer gør en Menneskegruppe til et Folk.
3. Til fuld og klar Bevidsthed kommer Nationalfølelsen
først ved Sammenstødet med og Forargelsen over det Fremmede.
Det er en psykologisk Lov, at der maa en mere eller mindre
stærk Kontrast til, forat en Bevidsthedstilstand skal faa sin
bestemte, udprægede Karakter. Historien viser da ogsaa, at
Nationalfølelsen kun har kunnet virke forenende ved at virke
sondrende: den har forenet ved den Bevidsthed om fælles
Ejendommelighed, som især vaktes ved fælles Følelse af Forargelse,
Foragt eller Fjendskab overfor det Fremmede.
Det er fra først af Mere end en æstetisk Antipati, der
virker. Alt Fremmed og Ukendt kan paa primitive Trin vække
Frygt eller Had, fordi det kan bringe Fare for Liv, Besiddelse
og Frihed. Man sætter sig i hvert Tilfælde for en Sikkerheds
Skyld i Forsvarstilstand. Men selvom Frygten bortfalder,
vedligeholder Antipatien sig. Fra den nationale Selvfølelses
Standpunkt fælder man en skarp Dom over det Fremmede. Det er
to etiske Systemer, som her i Kød og Blod staa overfor
hinanden, og en Mægling eller Forsoning kan kun ske gennem en
historisk Udvikling, der medfører Fællesskab i Skæbne og
Arbejde. Der hører længere Tids roligt Samliv til forat opdage,
at det Fremmede har sin ejendommelige Værdi. Det er en
Udvidelse af Sympatien og en Udvidelse af Forestillingerne, som
maa gaa for sig.
Sin hele Brynde kan Nationalfølelsen kun have, hvor den
fremtræder med Instinktets Styrke og Blindhed. Den har været en
mægtig historisk Kraft. Den har gjort Historien til en stor Krigshistorie,
men netop ved at volde Krigen har den virket sammenholdende og
koncentrerende. Krigen medfører de mest indgribende fælles
Erfaringer for hele Gruppen. Fælles Fare og Frygt, fælles Spænding og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
