Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVI. Folk og Stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vort Liv, ikke fordi vi have undersøgt det og fundet det at være
et udmærket Liv. Paa denne dens halvt ubevidste,
instinktmæssige Karakter beror det, at Nationalfølelsen kan bevares,
selvom Horisonten udvides og Antipatien overfor det Fremmede
falder bort. Med den skarpe Kontrast til det Fremmede falder
ikke nødvendigvis den inderlige Følelse ved det Hjemlige bort.
Og kun i det Hjemlige have vi et fast Tilhold og et Grundlag,
udfra hvilket vi kunne orientere os i Verden[1].
Den fremskridende Kultur forøger vel Enheden og
Fællesskabet i Menneskeslægten, men den aabner ogsaa Blikket for
de ejendommelige Nuancer og Forskelligheder. Hvert Folk tager
Livet paa sin Maade, og derved bliver Livet rigere og
mangfoldigere for den, der ser paa det med sympatisk Forstaaelse.
Barbaren tramper det Fremmede ned, fordi han ikke forstaar
det, og er der Fare for de nationale Ejendommeligheder, saa
er det snarere, fordi der er for meget Barbari i Verden, end
fordi der er for megen Kultur. Den ene Nation har endnu ikke
ret indset Nødvendigheden af, at den anden skal existere. Den
fremskridende Kultur aabner baade Blikket for de forskellige
Folks Ejendommelighed og giver det enkelte Folk større
Lejlighed til at yde sit Bidrag til den fælles Udvikling.
Ligesom Familien og det frie Kultursamfund ere naturlige
Mellemled mellem Individet og Staten, saaledes ere
Nationaliteterne naturlige Mellemled mellem de enkelte Individer og hele
Slægten. Det Almenmenneskelige hindres derved ikke i sin
Udvikling; tværtimod bliver det derved rigere og mangfoldigere.
5. Staten er det organiserede Folk. Staten forudsætter en
saadan Organisation, at Folket kan optræde som Enhed udadtil,
og at ogsaa dets indre Anliggenders Ledelse og Ordning
frembyder en vis Enhed. Man kan ikke paapege noget bestemt Punkt,
hvor Staten bliver til. Allerede Familien og Flokken kunne
have en vis Organisation, saa de baade gøre Modstand mod ydre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
