Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVI. Folk og Stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Angreb og ordne Forholdet mellem deres Medlemmer. En stor
Familie er allerede en lille Stat.
Ved den fastere Organisation, som Staten forudsætter,
vinder Folket den samme Fordel, som Dyreorganismen vinder ved
at have et Nervesystem. I Planten føres der et yppigt organisk
Liv; Stofskifte, Væxt og Forplantning gaa for sig med stor Energi.
Men kun, hvor et Nervesystem forbinder Organismens Dele, kan
denne optræde aktivt og med samlet Kraft overfor Omverdenen,
rette sin Virksomhed mod bestemte Punkter og bestemmes
ved Hensyn til, hvad der ligger langt udover de umiddelbare
Omgivelser. Uden Statsorganisation fører Folket et Planteliv.
Der kan udvikle sig en vis Kultur; materiel Virksomhed, Tanke-
og Følelsesliv kunne til en vis Grad udfolde sig; men det Hele
har Tilfældighedens og Spredthedens Præg. En videre Udvikling
er betinget ved Koncentration og fast Sammenhæng af Alt,
hvad der hører til Folket. I Kampen for Tilværelsen bliver en
saadan Koncentration af den største Betydning. Et Rige, som
er splidagtigt med sig selv, kan ikke bestaa. Krigen har derfor
til alle Tider været en Aarsag til fastere Organisation. Dog er
det kun paa de mest elementære Trin, at Koncentrationen overfor
ydre Fare er det herskende Hensyn. Den Organisation, som
først tilvejebringes forat møde ydre Modstand, anvendes naturligt
til at hjælpe og beskytte alle de Interesser og Formaal, som
Folkets Liv omfatter. Der gives to Typer af Statsliv, en, som
overvejende er bestemt ved Nødvendigheden af Magtudfoldelse
udadtil, og en anden, som væsentligt bestemmes ved Hensynet
til det indre Liv i Folket selv[1].
Saalænge en Stat maa kæmpe
for Tilværelsen overfor andre Stater, vil den første Type være
overvejende; saa snart fredeligere Forhold indtræde, vil den
anden Type udvikle sig. Det vil være let at se, hvilken af de
to Typer der vil være heldigst for en sund Udvikling af
materiel og ideel Kultur.
Allerede paa de primitive Udviklingstrin er der Noget, som
er stærkere end den blotte Magt og tager den i sin Tjeneste.
Det er de uskrevne Love, som indeholdes i Folkets Sædvaner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
