- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
521

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVII. Ret og Moral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig. Den betinger en Følelse af Sikkerhed og Stadighed, uden
hvilken enhver højere Bestræbelse bliver umulig.

Men Sammenhængen mellem Ret og Moral er langtfra
udtømt hermed. Den Opgave at hævde Retten ved Magten tilfalder
naturligt dem, der raade for Samfundets samlede
koncentrerede Magt. Den etiske Berettigelse og Nødvendighed af denne
Magtanvendelse beror paa, at det Heles Tarv staar over den
Enkeltes Lyster. Det er den samme Forudsætning, som gælder
for enhver Etik, der ikke hylder Øjebliksstandpunktet eller det
individualistiske Standpunkt. Det er en etisk Opgave at hævde
de Grundbetingelser, uden hvilke Samfundslivet ikke kan
udvikle sig. Der maa nødvendigvis sættes Skranker for de enkelte
Individers Trang til at brede sig i Tilværelsen, dersom et
Samfundsliv skal være muligt. — Ikke blot ved sine Virkninger,
men ogsaa ved den Forudsætning, hvorpaa den bygger, faar den
ved Magt hævdede Ret altsaa en etisk Karakter.

Trods den stadige Mulighed for en Konflikt mellem Ret
og Moral, er Retten dog stedse etisk betinget og Retsordenen
en Del af den etiske Orden. Netop dette er det, som giver en
saadan Konflikt dens tragiske Karakter. Det er et Sammenstød
af etiske Magter, eller rettere af Magter, der hver for sig maa
gøre Fordring paa etisk Myndighed, — ti naar der finder et
Sammenstød Sted, maa en af Parterne have mistet sin etiske
Karakter. Hvilken af dem der i det enkelte Tilfælde har
forskertset sin Myndighed, det er netop det store Spørgsmaal. Er
det min Samvittighed, som, naar den strider mod en gældende
Ret, blot er et Hjernespind, eller er det Lovbuddet, som, naar
den strider mod min Samvittigheds klare Udsagn, blot er en
vilkaarlig og uforsvarlig Fordring? Den sidste Afgørelse vil i
alle Tilfælde ligge i den Enkeltes Samvittighed; ti Samvittigheden
dømmer Alt, ogsaa sig selv (IV, 3). Vælger jeg at bøje
mig for den positive Ret, maa jeg ligesaa vel kunne forsvare
det for min Samvittighed, som hvis jeg vælger at bryde den
positive Ret.

Goos, hvis Udvikling af Forholdet mellem Ret og Moral
for mig har været meget lærerig, udtaler[1], at den positive Ret


[1] Almindelig
Retslære
I, p. 47.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free