- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
524

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVII. Ret og Moral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hvad dernæst Muligheden af en Konflikt angaar, er der
intet Underligt i, at en saadan kan opstaa, da de rent
elementære etiske Fordringer nødvendigvis maa være rummeligere og
lavere end de højere Fordringer, der ikke kunne hævdes ved
ydre Magt. Min Pligt sætter snevrere Grænser for min Handlefrihed
end min juridiske Ret. Retten er, som tidligere (2)
bemærket, mere universel end Pligten, og den etiske Berettigelse
(smlgn. VIII, 1) falder ikke sammen med den juridiske
Berettigelse. Bliver jeg staaende paa det juridiske Standpunkt og
skyder de strengere etiske Fordringer til Side, er det intet
Under, at en Konflikt opstaar. — At den lavere Kreds af Rettigheder
maa existere, betinges ved, at der ellers vilde opstaa værre
Ulemper end de, der følge med en Konflikt mellem Ret og
Moral. Kreditor kan benytte sig af Loven til umenneskelig
Adfærd mod Debitor; men dersom der ikke her gjaldt haarde
Bestemmelser, vilde Letsindighed i at laane og fortære fostres, da
man kunde stole paa stedse at beholde Noget tilbage. En
saadan uetisk Adfærd fra Debitors Side vilde der være langt større
Fristelse til, end der er til umenneskelig Benyttelse af Kreditors
juridiske Ret. Naturligvis bør Bestemmelserne ikke være
haardere end strengt nødvendigt, og der er vel ikke Spørgsmaal
om, at der her som paa saa mange andre Punkter er store
Fremskridt i Humanitet endnu at gøre.

Vel gør Retten ikke Regning paa Mere end Legalitet, ydre
Overensstemmelse med de gældende Love. Men intet Retssamfund
kan i Virkeligheden bestaa, naar ikke andre end rent
egoistiske Motiver føre til Lydighed mod Retsordenen. Skal
Retsordenen være mere end en ordnet Krigstilstand, maa den have
sit subjektive Grundlag i Mere end den blotte Egeninteresse[1].
Og dette vil den faa, naar den svarer til sit Formaal, at værne
og frede om Livets Udvikling i de forskellige Retninger.
Menneskene ville da se op til Retsordenen som Betingelsen for de
største Goder. Den vil indgyde dem ikke blot Frygt og
Afhængighedsfølelse, men ogsaa Taknemlighed og Beundring. De ville
i den se en Ramme, indenfor hvilken Alt, hvad de ønske og


[1] Smlgn.
Om Grundlaget for den humane Etik. p. 56 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free