- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
526

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVII. Ret og Moral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kun har taget Retten paa som en Slags Forklædning, saa har
den derved udæsket en farlig Fjende. Den har udæsket
Kritiken, og den vil ikke kunne stanse denne igen uden ved
systematisk at tilintetgøre enhver frittænkende Bevidsthed. At den
ikke formaar dette, viser sig ved, at den i Regelen — selvom
det sker ved nok saa mange Fordrejninger og Sofisterier —
søger at skaffe sig et Skin af retslig Begrundelse for sin Adfærd.
Naar Kritiken først er begyndt paa ét Punkt, gaar den snart
videre. Den indskrænker sig ikke til at prøve Overensstemmelsen
mellem den enkelte Magtanvendelse og den Ret, Magten
selv har erkendt som gældende; men den vender sig mod selve
den gældende Ret og fordrer dens Uligheder og Ulemper fjernede.
Allerede gennem den offentlige Kritik og Debat faa Folkets
Tanker og Følelser Indflydelse paa Rettens Fastsættelse og
Anvendelse. Magthaverne selv ville i Længden ikke kunne unddrage
sig denne Indflydelse; i deres egen Bevidsthed gøre disse
Tanker og Følelser sig til en vis Grad gældende, ligesom allerede
paa Sædvanerettens Standpunkt Magthaverne ogsaa føle
Overleveringens Magt (XXXVI, 5). — Man har endog prist det som
den sande frie Forfatning, hvor den endelige Afgørelse af
Sagerne vel ligger hos den absolute Monark, men hvor der
hersker ubetinget Diskussionsfrihed, saa at der øves en Kontrol af
Alle overfor Alle. Monarken slaar da blot det fast, der som Frugt
af den alsidige Debat har udviklet sig i Folkets Sind[1]. Men
her er der dog endnu for stor Afstand mellem Debatten og
Afgørelsen og ingen Garanti for, at denne virkeligt kommer i saa
nøje Forbindelse med hin som muligt. Retten kommer derfor
endnu ikke i den inderlige Sammenhæng med Folkebevidstheden,


[1] Smlgn.
F. C. Sibbern: Dikaiosyne. Kbhvn. 1843. Se min
Afhandling om Sibbern i »Mindre Arbejder«. p. 99—103. — Paa lignende
Maade skulde i Følge Kardinal Newman (Apologia pro vita sua.
1864. p. 271 ff.) selve den ufejlbare Pave kun have den Opgave at
»definere«, hvad Kirken allerede i Forvejen tror paa: han skulde blot
slaa Resultatet af Trosudviklingen indenfor Kirken fast. Katolikerne,
sagde Newman, tro ikke paa Jomfru Marias ubesmittede Undfangelse,
fordi den er slaaet fast af Paven; men den blev slaaet fast, fordi
Katolikerne troede paa den!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free