- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
529

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVII. Ret og Moral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en interessant Undersøgelse af den offentlige Menings Opstaaen
og Betydning, mener, at i de forenede Stater er Antallet af dem,
der høre til den første Klasse, meget ringe, medens det i
England er forholdsvis stort, men at til Gengæld den tredie Klasse
hist er forholdsvis langt mindre end i England — og vilde være
endnu langt mindre, hvis Indvandrere og Negere ikke satte
Forholdstallet ned. Det er derfor i de forenede Stater vanskeligere
end andre Steder at paavise den offentlige Menings successive
Udvikling; dens Opstaaen og Udvikling har dér endnu mere end
andre Steder Karakteren af en Væxt. Der er faa overlegne
Intelligenser, men der er en stor Mængde Mennesker, som ere i
Stand til at optage Ideerne, og disse spredes overordentligt
hurtigt i store Kredse[1].
— Ved Udbredelsen virker ofte kun i ringe
Grad Eftertanke og Overbevisning med, men Efterligningstrangen
spiller en Hovedrolle, og ikke sjeldent bliver en offentlig
Mening til, blot fordi den allerede synes at være
til![2]

Den offentlige Mening kan ofte etisk set staa højere end
nogen af de Personer, der bidrage til den og hylde den. Dette
er i sig selv ikke underligere end, at Retsordenen ogsaa staar
højere end den virkelige Tilstand i Landet, hvilket allerede
Straffebestemmelsernes Nødvendighed viser, — eller end, at
ogsaa den Enkeltes etiske Overbevisning kan have en Idealitet,
som hans virkelige Villen og Handlen er langtfra at besidde.
Men det hænger sikkert ogsaa tildels sammen med, at vi hver
for sig dadle Splinterne hos Andre og glemme Bjælkerne hos
os selv; der resulterer deraf i den offentlige Mening en Strenghed,
som de Enkelte hver for sig vel vogte sig forat anvende
i deres Selvkritik[3].


[1] James Bryce:
The American Commonwealth. London 1885. 111. p.
10—13; 99—105. — Bryce fandt særligt i Nordamerika et mere
kritisk Blik paa Pressen hos Publikum idethele; det amerikanske
Publikum er køligere og forsigtigere end det europæiske og imponeres
ikke saa let af det hemmelighedsfulde »vi«. (p. 37 f.).
[2] Holtzendorff:
Wesen und Werth der öffentlichen Meinung. München
1879. p. 93.
[3] Smlgn. Rümelin:
Ueber den Zusammenhang der sittlichen und intellectuellen
Bildung
. (Reden und Aufsätze. Neue Folge. p. 24).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free