Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVIII. Statens etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dernæst i, at den sørger for kristelig Sæd og Skik i Folket og for
kristelige Skoler, og at den idethele indpræger de kristelige
Grundsætninger i sine Love og Indretninger[1].
Der er noget Tvetydigt i denne Lære. Den siger os ikke
med rene Ord, hvor den tilforladelige Maalestok egentligt findes.
Kristelig Overlevering og kristelige Grundsætninger ere løse
Begreber, især naar det udtrykkeligt indrømmes, at man ikke
forudsætter, at Alle i Folket have levende, personlig Tro paa
Kristendommen. Ingen kan nægte, at Kristendommen har givet
betydningsfulde Bidrag til Udviklingen af den etiske Bevidsthed
i Menneskeslægten. Men disse Bidrag maa suppleres med
Bidrag fra andre Sider og ere hverken i Form eller Indhold
tilstrækkelige til at tjene som tilforladelig Maalestok. Naar man
fra teologisk Side roser sig af at have en tilforladelig Maalestok,
bliver der kun Mening deri, hvis man konsekvent fastholder
Autoritetsprincipet. Altsaa Kirketroens Autoritet (hvad enten denne
nu er Paven, Bibelen eller Trosbekendelsen) skal være Statens
Grundlag. Det bliver et Teokrati eller en Kirkestat, som følger
heraf. Staten bliver ikke et rent menneskeligt Samfund, men
afhængig af en overnaturlig Autoritet. Om noget Saadant kan
der paa det Standpunkt, hvorpaa vi her have stillet os, ikke
være Tale. Ligesom vi have hævdet Forskningens og Samvittighedens
Frihed, saaledes maa vi ogsaa hævde Statens Frihed og
Selvstændighed overfor det teologiske Autoritetsprincip. Forholdet
er endog, som vi have set i det Foregaaende (XXXIII, 3),
det omvendte af, hvad »den kristelige Stats« Tilhængere tænke
sig: det er Staten, som tilsidst afgør, hvorvidt de forskellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
