Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVIII. Statens etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
muligt, naar Individet fra først af betragter sig og betragtes som
et Led af Slægten og Samfundet. Suveræniteten — den
absolute Selvstændighed og Magtfylde — kan ikke ligge hos nogen
Enkelt eller hos alle Enkelte betragtede som hver for sig
isolerede. Den kan kun ligge hos Folket, til hvilket de Enkelte
høre ved Fællesskab i Skæbne og Virksomhed.
Konsekvent maa Individualismen gaa et Skridt videre. Ingen
Statsform kan uafbrudt lade de individuelle Villier raade. Selv
hvor den største politiske Frihed hersker, er det kun ved enkelte
særdeles vigtige Sager, at det hele Folk adspørges, saaledes ved
Folkeafstemningerne (Referenda) i Schweiz og nogle andre Lande.
I Mellemtiden mellem saadanne Afstemninger træde de
individuelle Villier tilbage, og Statens centrale Organer raade for
Tingenes Gang. Den strenge Individualisme maa betragte en
saadan Mellemtid som en Ufrihedsperiode. Det er derfor konsekvent,
naar Rousseau skriver: »Det engelske Folk tror, at det
er frit. Det tager højligt fejl. Det er kun frit, saalænge der
vælges Parlamentsmedlemmer; saasnart disse ere valgte, er det
Slave, er det Intet!«[1].
Rousseau forkastede derfor Repræsentationssystemet:
Suveræniteten kan ikke repræsenteres! Men han
oversaa, at heller ikke indenfor det enkelte Individ staar den
vælgende Villie isoleret fra de andre Elementer i Menneskets
Væsen. Den har kun Betydning ved at være Udslag af hele
Individets Natur og Karakter, og naar Individet tager
Konsekvenserne af sit Valg, bøjer det sig derfor heller ikke for nogen
fremmed Magt, men for sit eget Værk. Det er saaledes heller
ikke noget Skaar i Vælgernes Frihed, at de ere bundne ved
deres eget Valg. Uden en saadan Bundethed er der hverken
Karakter i det enkelte Individ eller Folkekarakter i den hele
Nation. —
5. At saa forskellige Opfattelser af Staten som de nu
omtalte kunne gøre sig gældende, kommer først og fremmest af,
at Staten er et mangesidigt Væsen, og at dens Begreb indeholder
Elementer, hvis indbyrdes Forhold det er vanskeligt at
bestemme. Men det hænger ogsaa sammen med, at Staten endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
