Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVIII. Statens etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er i sin Vorden, idet de forskellige Elementer i dens Væsen
endnu ikke ere bragte til fast Sammenhæng indbyrdes, og at
under Udviklingens Gang snart et, snart et andet Element
trænger sig frem i Forgrunden. Magt, Ret og Kultur staa til
forskellige Tider i forskelligt Forhold til hverandre. Spørgsmaalet
er nu, om vi kunne angive et Normalforhold imellem dem,
d. v. s. et Forhold, som bedst svarer til Velfærdsprincipets
Fordring.
Af stor Betydning er her den Erkendelse, at det Uvilkaarlige
stedse gaar forud for det Vilkaarlige. De Indretninger og
Ordninger, som Menneskene træffe med fuld Bevidsthed og
Vilkaarlighed, forudsætte stedse, at der uvilkaarligt har udviklet sig
et Indhold, som kan ordnes og anvendes paa en vis Maade. Vi
begynde i vore Indretninger og Ordninger aldrig absolut forfra.
Dette gælder psykologisk set for den vælgende Villies Forhold
til de andre Sider af Sjælelivet, og det gælder sociologisk set
for Statens Forhold til Folket. Staten skal ordne og værne om
Folkets Liv, men den frembringer det ikke fra først af. — Først
og fremmest er det etiske Liv i sin højeste Form og Udvikling
uafhængigt af Staten. Det skyldes Følelser, som udvikle sig
under Individernes Samliv, men som ikke kunne fremtvinges
ved Magt. Staten kan indgyde Frygt ved sin blotte Magt; men
derved kommer den ikke langt. Ærefrygt indgyder den først,
naar Individet finder, at Staten ledes af de Principer, det selv
føler sig bundet til i sit Indre. Naar Staten fordrer
Underkastelse af etiske Grunde, appellerer den altsaa til en Magt, den
ikke selv har frembragt, men som den forudsætter, er tilstede.
De etiske Principer, som Staten slaar fast og anvender i sin
Forfatning og i sine Love, have først udviklet sig i Folkets
Bevidsthed. — Staten frembringer heller ikke Familielivet. Dette
har sin Rod i Menneskets Natur; dets Kræfter og dets Former
ere kun i deres ydre Fremtræden og Kundgørelse, ikke i deres
Udspring og inderste Væsen underlagte Statens Indgriben. —
Kulturen er heller ikke Statens Værk. Den udvikler sig i det
frie Samfund. Baade den materielle og den aandelige Kulturs
Oprindelse fører os stedse tilbage til enkelte Individer, i hvis
Bevidsthed de nye Tanker ere blevne til. Indenfor den Enkeltes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
