- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
541

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVIII. Statens etiske Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bevidsthed have disse nye Tanker deres første Kamp for
Tilværelsen at bestaa. Naar de træde ud i Verden, maa de først
samle smaa Kredse eller Menigheder om sig, indenfor hvilke
de kunne finde deres videre Pleje og Udvikling, og derved
blive skikkede til at paavirke større Kredse. De betydningsfulde
Udviklingsprocesser i Historien foregaa gerne sporadisk, udfra
spredte Punkter, ikke fra Centrum. De tage ofte deres
Begyndelse dér, hvorfra man mindst skulde vente det. Man spørger
da forundret: Kan noget Godt komme fra Galilæa? I en
afsides Krog af det store Romerrige fødtes en Kraft, der skulde
leve længere og virke videre end de Magter, man i Rom
betragtede som evige. Hvem kunde i det 12. Aarhundrede tænke
sig, at de Bevægelser, der ytrede sig i de franske »Kommuner«,
vare Indledning til en fuldstændig Omordning af hele det
offentlige og sociale Liv? I mørke Værksteder og i foragtede
Arbejderkredse blev et af det 19. Aarhundredes betydningsfuldeste
sociale Fænomener, de engelske Fagforeninger, til. Hvad der
saaledes har udviklet sig i det Skjulte, kan senere komme
Statslivet til Gode paa mange Maader, men dette kan ikke selv fra
først af frembringe det. — Det Samme gælder endog, som vi
have set, for Rettens Vedkommende. Den udvikler sig som en
uvilkaarlig Form for Livet i Folket; Staten kan kun fæstne,
systematisere og hævde den.

Staten er ligesaa lidt produktiv som den vælgende Villie
er det hos det enkelte Menneske. Mulighederne, mellem hvilke
der vælges, maa stedse være givne forud i Menneskets Natur.
Valget har naturligvis sin store Betydning, selvom det ikke er
nogen skabende Akt. Hvad der vælges, var til forud, men gaar
nu over i en fastere og bestemtere Form.

6. Den Sætning, at Staten ikke er produktiv, gælder dog
kun med Hensyn til Livets Indhold. Sin Produktivitet udfolder
Staten dér, hvor det gælder om at ordne dette Indhold i Rettens
Form
. Her stilles der til enhver Tid en Række betydningsfulde
Opgaver, ved hvis Behandling Statsmandens Genialitet
skal vise sig. Den store Statsmands Begavelse danner et
Sidestykke til den store Religionsstifters. Heller ikke dennes
Betydning ligger jo (smlgn. XXXII, 1—2) i, at han frembringer helt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free