Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVIII. Statens etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udad til, lægger Folkets Enhed sig tydeligst for Dagen. De
enkelte Individer, Familierne og det frie Kultursamfund frembyde
Billedet af en Mangfoldighed af skiftende Fænomener. Staten
repræsenterer ikke blot Folkets Enhed, men ogsaa de vigtigste
Betingelser for dets varige, udover de enkelte Individers og
Slægtleds Tid rækkende Bestaaen. I Staten har Folket sit mest
koncentrerede Udtryk.
Ved denne Statens Natur er den almindelige Regel given
for, hvilke Opgaver den vil kunne løse. Naar Staten er Folkets
centraliserede Magt, maa det, den skal kunne fremhjælpe, være
saaledes beskaffent, at det kan ledes systematisk udfra ét Punkt,
og at Magtanvendelse kan bruges som sidste Middel til at holde
det oppe. Hvor disse to Betingelser mangle, kan Staten Intet
gøre. Men der kan ikke nævnes noget Omraade, hvor de nævnte
Betingelser ikke paa et eller andet Udviklingstrin og i en eller
anden Grad kunne være tilstede. — Hvad og hvor Meget
Staten inddrager under sin Virksomhed, vil være forskelligt under
forskellige Forhold. Hvad en Tid ikke kan tænke sig, at Staten
skulde give sig af med, vil maaske til en anden Tid blive dens
Hovedopgave. Enten paatager den sig hele Virksomheden, som
ved Rets- og Forsvarsvæsen, eller den opretter Anstalter, med
hvilke den tillader Privatanstalter at konkurrere, som ved
Undervisningsvæsenet, eller den støtter Privatanstalter med materiel
Bistand, eller den indskrænker sig til at sikre de frie
Bestræbelser den Støtte, som den almindelige Retsorden yder.
Statens virkelige Styrke bestaar i den Tilslutning, Statsmagten
formaar at vinde hos hele Folket. Jo større Frihed, Staten
formaar at overlade Individ, Familie og Kultursamfund, uden
at dog dens Enhed lider derunder, des stærkere er den. Den
personlige og politiske Friheds Udstrækning er derfor et af de
vigtigste Midler til at bedømme en Stats Udviklingstrin.
Den fulde Harmoni mellem Stat og Folk, Magt og Frihed,
Enhed og Mangfoldighed er et meget fjernt Maal. I Virkeligheden
er enhver Stat en Nødstat, svarer kun højst ufuldkomment
til sit Begreb. — Paa den ene Side optræder Magten
endnu stedse paa mere eller mindre brutal Maade. At øve Magt
er forbundet med altfor stor Tilfredsstillelse for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
