Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virksomhed, hvormed Retsordenen opretholdes, ikke tillige er en
pædagogisk Virksomhed overfor det Individ, der har overtraadt
den. Statens Straffevirksomhed faar des større etisk Begrundelse
og Berettigelse, jo mere den nærmer sig til dette Ideal. Statens
Ret til at underkaste Overtræderen en Opdragelse, der gør ham
skikket til at fyldestgøre de elementære Betingelser for Samliv
med Andre i et ordnet Samfund, hviler væsentligt paa samme
Grundlag som dens Ret til at drage Omsorg for Børns
Opdragelse og Undervisning. Begge Steder hævder Staten det Niveau,
under hvilket dens Medlemmer ikke maa synke, og søger at
hjælpe dem op, som endnu ikke have naat det, eller som ere
sunkne ned derunder[1].
Den Begrundelse af Statens Straffemyndighed, der bygger
paa Straffens pædagogiske Virkning, har sin store Betydning
ved at opstille det Ideal, Straffevæsenets Ordning skal
stræbe at nærme sig til. Det er ingen Indvending mod den,
at dette Ideal ikke naas i Virkeligheden, ja, at de saakaldte
Forbedringshuse meget ofte ere Forværringsanstalter[2]. Dette
viser kun, at der behøves et Ideal, som kan tjene til Maalestok
og vise den Retning, i hvilken der skal arbejdes. Og mod
den Betragtning, hin Begrundelse hviler paa, nemlig at det
enkelte Individ er og vedbliver at være Led af Samfundet, selvom
det krænker Samfundets Love, ligesaavel som syge og uarbejdsdygtige
Individer høre med til Samfundet, kan der ikke rejses Indvendinger.
Det Individ, som bryder Retsordenen, er selv blevet
til og har udviklet sig indenfor Samfundet. Dets Karakter og
hele Tænkemaade er for en stor Del bestemt ved den Aand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
