Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
først sin Betydning, naar den betragtes som Udtryk for
Samfundets etiske Følelse, der er oprørt over Forbrydelsen og først
tilfredsstilles ved Forbryderens Lidelse. Forbryderen maa
udsone sin Skyld; først derefter kan han igen gælde som Led af
Samfundet«. — Hermed gør man ikke Sagen bedre. Ti med
hvilken Ret skal den Enkelte lide forat tilfredsstille de Andres
Følelse? Man maa godtgøre denne Følelses Værdi og Berettigelse,
før man kan fordre en Tilfredsstillelse af den, som gaar
ud over et Menneske. Menneskers Følelser kunne sættes i
Bevægelse ved mange forskellige Ting, og man maa altsaa godt
gøre, at denne bestemte Følelse har Ret til at faa sin Fordring
opfyldt. Hvis man forsøger at godtgøre dens Berettigelse, vil
man atter havne i Velfærdsprincipet. Kun da er den offentlige
Indignation og Oprørthed berettiget, naar den er motiveret ved
en Krænkelse af Samfundets Livsbetingelser og fordrer, hvad der
er fornødent til at hævde disse. Det forholder sig med den
Lidelse, Staten paafører i Straffen, som med den, der føles i
Angeren. Heller ikke denne var jo (se V, 3) »i sig selv« af
etisk Værdi, men kun ved at være et nødvendigt psykologisk
Gennemgangsled.
Dersom den oprørte Følelse virkeligt er af sympatisk
Natur og ikke en Opblussen af det primitive Hævninstinkt, vil den
vel fordre en Soning, en bestemt Lidelse, der skal komme over
Overtræderen for hans Gerning; men den vil ikke stanse
derved som det sidste Maal. Hvis den gør det, virker kun
Trangen til at faa Luft uden Hensyn til Følgerne, denne Trang, som
saa ofte forvandler de sympatiske Følelser til
Egoisme[1]. Den
sande Sympati er det ikke blot om at gøre at faa Luft; den
vil forøge Lystfølelsen i Verden og forminske Lidelsen; det vilde
da være en Selvmodsigelse, om den paa noget Punkt fandt sit
Maal naat ved Tilføjelsen af Lidelse. — Ogsaa Overtræderen
selv ønsker ofte Soning. Denne Trang indeholder intet Mystisk
og heller intet Bevis for Gengældelseslæren. Det er psykologisk
forstaaeligt, at den, hos hvem Angeren begynder at virke, føler
en Lettelse ved den fysiske Lidelse. At underkaste sig denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
