Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og kraftigere, hvor Forfatningen bliver til gennem en lang Række
smaa Udveje eller Forbedringer, der anvendes overfor enkelte
givne Tilfælde, end naar en Forfatning konstrueres og indføres
paa én Gang. At den nordamerikanske Unionsforfatning var
enkelte Mænds bevidste Arbejde og indførtes paa én Gang, strider
ikke herimod. Ti det Geniale ved denne Forfatning var netop den
Maade, paa hvilken den benyttede de i de tidligere engelske
Kolonistaters Forhold og Institutioner liggende
Muligheder[1].
Denne Forfatning har da ogsaa haft den for en »indført«
Forfatning enestaaende Lykke, at dens Hundredaarsjubilæum har
kunnet fejres under gode Udsigter for fortsat Bestaaen. —
Fornuften, den bevidste Overvejelse, mister, som ogsaa Humboldt
antyder, derfor ikke sin Betydning. Den virker paa mange
Maader, ordnende, ledende og vækkende, tilbage paa det helt eller
halvt Ubevidste. Den skærper Opmærksomheden for de væsentlige
Betingelser, advarer mod de Farer, som true, og opdager
nye Udviklingsmuligheder. (Smlgn. III, 19—20).
Heraf følger, at det ikke kan være Etikens Opgave at
konstruere en ideal Statsforfatning. Det nytter ikke at forfærdige
Rammen, naar man ikke véd, om der er Noget at udfylde den
med. Hvad der er det Afgørende, er de Muligheder og Udgangspunkter,
Folket efter sin Natur og sin historiske Udvikling frembyder.
Længe førend man kan begynde at diskutere om Forfatninger,
har der faktisk udviklet sig en indre Forfatning, som
lægger sig for Dagen i Folkets Sæd og Skik, i dets Karakter
og dets Kultur, og til den maa den ydre, officielle Ordning af
Forholdet mellem Folkets forskellige Elementer slutte sig, hvis
den skal have Bestaaen og Betydning. Rammen er naturligvis
ikke ligegyldig. Er den for snever, trykker den Indholdet og
hindrer dets Udfoldelse; er den for vid, ordnes Indholdet ikke
i fast Form. Og en daarlig Ramme kan ikke blot være en, som
vilkaarligt sættes paa udefra; den kan ogsaa uvilkaarligt have
udviklet sig. Men man kan kun raade Bod paa saadanne
Misligheder ved at støtte sig til Muligheder og Udgangspunkter, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
