- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
571

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ere givne i Folket, saaledes som dette nu engang er. Al sund
Udvikling gaar indefra udad, nedefra opad.

Den Sætning, at Forfatninger ikke vilkaarligt kunne vælges
og indføres, stiller os dog ikke aldeles magtesløse overfor
Statslivet. Vi kunne maaske ikke udrette Noget overfor Udviklingens
færdige Resultater, og vi kunne ikke paa én Gang sætte Noget
i Værk, som fordrer lang Tids Udvikling forat trives. Men vi
kunne indvirke paa de Aarsager, der bestemme den fremtidige
Udvikling. Vi kunne lære af Erfaringen og efter moden
Overvejelse lægge Forholdene bedre til Rette, end de hidtil have
ligget. Det er kun for de tidligste Perioder af social og politisk
Udvikling, at det gælder, at de ydre Forhold bestemme
Samfundets og Statens Ordning, uden at bevidst Indsigt og Valg
spille nogensomhelst Rolle. Hvor vi finde hensigtsmæssige
Ordninger bestaaende, have vi ikke altid Ret til at antage, at deres
Opstaaen skyldes klog Forudseenhed og Beregning. Men deraf
følger dog ikke, at man (med Spencer) kan opstille som
almindelig Regel, at det er de givne Betingelser og ikke de bevidste
Hensigter
, som bestemme Statsformen[1]. Naar en højere Grad
af aandelig Udvikling er naat, opstaar der jo dog netop Indsigt
i de givne Betingelser, og denne Indsigt vil da kunne blive
vejledende for vor Handlen. Naar historisk Erfaring, social og
politisk Indsigt har udviklet sig, vilde det stride mod al Psykologi,
om de ikke ogsaa til en vis Grad bestemte vor praktiske
Adfærd. Ingen af vore Forestillinger er aldeles uden Indflydelse
paa vor Følelse og Villie. Den Spencerske Sætning betegner
Højdepunktet af Reaktion mod det 18. Aarhundredes entusiastiske,
men naive Tillid til Fornuften. Reaktionen begynder med, at
man ikke længere tror paa, at det er »Ideer«, der regere Verden:
ikke Tanker, men Følelser og Lidenskaber bestemme de
menneskelige Handlinger, og Tankerne ere selv kun Sideresultater
af Følelserne. Det næste Skridt er, at disse Følelser og
Lidenskaber igen finde deres Forklaring ved de ydre Forhold,
under hvilke Menneskene leve og virke. Tanken og den bevidste


[1] Conditions and not intentions
determine. Spencer: Political Institutions.
p. 395.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free