- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
577

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at de klogeste og bedste Mænd regere, hvad enten de nyde Folkets
Tillid eller ikke?« — Hertil maa svares, at det netop er
det store Spørgsmaal, hvorledes man skal faa afgjort, hvilke Mænd
der er de klogeste og bedste. Den aandelige Højde er ikke
saa let at maale som den legemlige. Den store Strid i den
menneskelige Verden staar jo netop om Maalestokken for Klogskab
og Godhed, og den politiske Strid er kun en Forgrening af denne
store Strid. Men saa Meget er vist, at de virkeligt klogeste og
bedste Statsmænd (man kan være klog og god uden at være
Statsmand) ville formaa at udfinde ikke blot, hvad der tjener
til Folkets Tarv, men ogsaa hvorledes det kan virkeliggøres paa
bedste Maade. De ville indse, at kun det tjener til Folkets Tarv,
som stemmer med dets Natur og dets Kræfter, og de ville forstaa
at vække og lede disse Kræfter. De betragte ikke Folket
som et dødt Stof, en Masse, der passivt skal tage mod den Form,
man vil give det. De ville ikke blot arbejde for Folket, men
ogsaa med Folket og ville formaa at vinde Folkets Tillid, i hvilken
de ville se en af de allervigtigste Betingelser forat kunne
udrette Noget.

5. Selv den frieste Forfatning kan dog ikke være ganske
simpel og usammensat, hvis den skal holde sig. Der er to
indbyrdes modsatte Farer, som den er udsat for, og som maa
forebygges ved særegne Indretninger.

Den ene Fare bestaar i, at de uvilkaarlige Tilskyndelser, de
Fordomme og Lidenskaber, der raade hos den store Mængde,
umiddelbart komme til at slaa over i Handling uden at være
prøvede og lutrede gennem rolig og alsidig Overvejelse. Staten
kommer da til at føre en Instinkt- eller Driftpolitik, ikke en
Villiespolitik. Atter her (smlgn. f. Ex. XXXIX, 1) viser sig
Vigtigheden af, at der tilvejebringes et Mellemrum mellem
Tilskyndelse og Handling. Folket maa, ligesom det enkelte Individ,
kunne vise Selvbeherskelse, maa kunne hæmme uvilkaarlige
Tilskyndelser, forat Overvejelse kan finde Sted. En saadan
Selvbeherskelse er en væsentlig Egenskab ved enhver Karakter, og
at Folket har Karakter, skal netop vise sig ved, at ikke det
enkelte Øjebliks Indskydelser og Tilskyndelser, men stadige og
fast grundede Tanker og Følelser bestemme dets Færd. (Smlgn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free