Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
III, 4—7 og XI, 8—9). Fordi Intet kan blive gyldigt i Staten
uden Folkets Villie, derfor behøve ikke Folkets øjeblikkelige
Tilskyndelser strax at træde over i Virkeligheden. En Tidsafstand
mellem Drift og Beslutning er nødvendig. Folket maa gennem
sin Forfatning beskyttes mod sine egne Overilelser. Den Erfaring
og den Sagkundskab, der findes indenfor Folket, maa faa
Lejlighed til at gøre sig gældende, før Afgørelsen sker.
Hvorledes dette Maal kan naas i det enkelte Folks Forfatning, vil
for Størstedelen bero paa Folkets Historie. Som et enkelt Exempel
skal blot nævnes, at de nordamerikanske Fristater ved den
Maade, hvorpaa Forholdet mellem udøvende og lovgivende Magt
og mellem de to Kamre er ordnet, og ved den uafhængige Stilling,
der er givet den højeste Domstol, have udviklet en Forfatning,
som — paa Grund af de Garantier, den i den omtalte
Henseende frembyder — har vundet Anerkendelse selv hos dem,
der se med meget stor Betænkelighed paa »folkeligt Regimentes«
Udvikling[1]. — Det maa vel mærkes, at hvad der trænger
til at hæmmes ved Besindelsens og Overvejelsens Hjælp, ikke
blot kan være Utaalmodighed og ustyrlig Trang til Forandring,
men ogsaa konservativ Inerti. Der kan være Fordomme,
Egoisme og Sneverhed i den folkelige Betragtningsmaade, som først
efterhaanden vige for klarere Indsigt og friere Tanker. Vigtige
og velbegrundede Reformer kunne støde paa Modstand hos den
store Mængde, der i sin Antipati mod de nye Ideer maaske
endog, i hvert Tilfælde for en Tid, foretrækker et frihedsfjendsk
Regimente. Folkeafstemningernes Historie i Frankrig afgiver
oplysende Exempler herpaa. Jesuiterne i Luzern fandt i Fyrrerne
deres Regning ved at appellere til en almindelig Folkeafstemning.
Den ved den schweiziske Forbundsforfatning af 1874
indførte Appel til Folket (Referendum) har vist sig at være en
meget konservativ Institution. Efter de schweiziske Forbundslove
skal der ske Folkeafstemning om en Lov, naar 30,000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
