Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
politiske Liv ikke kan have Sammenhæng og Klarhed. De forskellige
Ønsker og Planer, som bevæge sig i Folkets Sind, føres
ved den tilbage til nogle faa Hovedtanker. Som ethvert
Samfund har ogsaa Partiet sin Egoisme; det kan sætte, og sætter
meget ofte, sine specielle Interesser over det Offentliges
Interesser. Men det vil, som sagt, i saadanne Tilfælde komme i
Modstrid med sin egen Idé og vil tidligere eller senere komme til
at mærke Følgerne heraf. Retsfølelsen og den offentlige Mening
i Folket vil desuden altid bevare en vis Uafhængighed af
Partivæsenet og øve sin Indflydelse paa dettes Udvikling. I
Nordamerika have professionelle Politikere skaffet sig en stor
Indflydelse indenfor de enkelte Partier og ofte misbrugt denne paa
den skammeligste Maade, — Noget, hvis Grund maa søges dels
i de altfor talrige Valg, dels i det politiske Raastof, Indvandringen
stadigt bringer, og som let falder i Professionalisternes
Hænder. Men Folkets sunde Forstand og den offentlige Menings
Magt sætter bestemte Grænser for Partivæsenets Misbrug og
formaar at indgyde egoistiske Partigængere den fornødne
Respekt[1].
Et Parti kan ligesaa vel trænge til Reform, som hele
Staten kan det. Og Reformens Udspring er i begge Tilfælde
det samme: fra Livets frie Udvikling i de mindre Kredse komme
nye Problemer og Opgaver, til hvilke de bestaaende Partier
nødes at tage Stilling. Partierne ere Midler for Folket og skulle
ligesaa lidt som Staten hovmesterere dette. De ere i sig selv
ligesaa lidt realt produktive som Staten. De ere at ligne med
Ringe, der dannes, naar en Sten er kastet i Vandet; det egentligt
produktive er Stenkastet; Ringene ere de Former, under
hvilke dets Virkning forplanter sig hen over Vandfladen.
Forholdet mellem den Enkelte og det Parti, han har sluttet
sig til, eller hvis Repræsentant han er, har Karakteren af
et etisk Forhold. Der kan her indtræde Konflikter af samme
pinlige og tragiske Karakter, som overalt, hvor man maa bryde
med en mindre Helhed for den større Helheds Skyld. I den
berømte Tale, i hvilken Sir Robert Peel tog Afsked med det
politiske Liv, sagde han bl. a.: »Idet jeg nedlægger Magten, vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
