- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
587

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

jeg efterlade et Navn, som jeg frygter vil blive alvorligt dadlet
af mange Mænd, der uden nogen personlig Interesse, blot med
Henblik paa det offentlige Vel, bittert ville beklage Bruddet af
Partibaandene, i den Overbevisning, at Troskab mod
Partioverenskomster og Opretholdelsen af store Partier ere mægtige og
væsentlige Midler for Statsstyrelsen«. Han erkendte altsaa, at
han ved at gennemføre Kornlovenes Afskaffelse mod sit Partis
(Torypartiets) Villie havde brudt et Baand af i og for sig etisk
Natur. Men han fastholdt, at et højere etisk Hensyn nødte ham
dertil: Nødvendigheden af at skaffe en Uretfærdighed bort, som
fordyrede og forbitrede den fattige Arbejder hans daglige
Brød[1].
I denne Udtalelse er egentlig hele Partivæsenets Etik indeholdt.

8. Selvom man tænker sig Partiorganisationen nok saa
fuldkommen, og Forholdet mellem Regering og Folk nok saa
harmonisk, ville Staten og dens Forfatning alligevel svæve i
Luften, naar der ikke gives et fastere Grundlag for det politiske
Liv end det hidtil omtalte. Det er ikke nok, at det, som rører
sig hos de enkelte Individer, i Familien og i de frie Kultursamfund
gennem den politiske Frihed og gennem Partiernes Kamp
kan faa Indflydelse paa Statslivets Udvikling. Der er her endnu
for stort et Spring fra det individuelle Liv og det frie Samfundsliv
paa den ene Side og Staten paa den anden Side. Dette
Mellemrum kan kun udfyldes af Selvstyrelsen, d. v. s. derved,
at saa mange som muligt af de offentlige Anliggender besørges
ved Borgernes egen Virksomhed og ikke blot ved et af
Regeringen indsat Bureaukrati. Selvstyrelsen danner et Mellemled
mellem Virksomheden i det frie Kultursamfund og den egentlige
Statsvirksomhed. I Kultursamfundet er det de fælles Formaal,
Vægten lægges paa; ved Selvstyrelsen er det den lokale
Sammenhøren
, som gør den fælles Virksomhed naturlig. Og ved
denne af lokal Sammenhøren (Naboforhold) betingede Samvirksomhed
adskiller Selvstyrelsen sig fra det egentlige Statsliv, som
forener den over Landets hele Omraade spredte Befolkning. De
smaa lokale Kredse (Kommuner, Amter) have hver for sig


[1] Molesworth:
History of England from the year 1830—1874.
Abridged Edition. London 1877. p. 367.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free