Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XLI. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
erklæredes for neutraliserede midt under Kampen. Efterat Dunant med
stor Opofrelse havde forberedt Sagen og forhandlet med forskellige
Regeringer om det, indbød det schweiziske Forbundsraad
til en Kongres i Genéve i August 1864, hvor den saakaldte
Genferkonvention kom i Stand. Fra den Tid af betegner det
røde Kors, Genferkonventionens Symbol, et fredlyst Sted, selvom
Kampen raser rundt om[1].
— Og uagtet de store Magter staa
paa en stadig Krigsfod overfor hverandre, saa er deres
Samkvem dog langt mere betinget ved Fredens Interesser end ved
Krigens. Medens Folkeretten paa Grotius’s Tid væsentligt kun
bestod i Regler for Krigsførelse og Fredslutning, som det ogsaa
angives i Titelen paa hans Værk[2],
saa er det nu især Fredens
Forhold og Opgaver, som afgive Stof for de folkeretlige Bestemmelser,
som overholdes af de forskellige Stater[3]. Det er
Kulturens (den materielle, ideelle og filantropiske Kulturs)
Opgaver, som bringe Folkeslagene i Berøring, og saa hyppige Krigene
i nogle Perioder kunne være, saa tiltage de fredelige
Berøringer dog i den Grad i Hyppighed og Mangfoldighed, at de
langt have Overvægten. Vi have i en anden Sammenhæng
omtalt Handelens store samfundsstiftende Betydning. Den ideelle
Kultur følger i den materielles Fodspor, og gaar undertiden
endog forud for den. Baade de egoistiske og de ideelle Interesser
virke saaledes hen til at forbinde Mennesker af forskellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>