- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
594

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XLI. Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Beskyttelse for de uciviliserede Urfolk«[1],
og den store Statsmand, der
ledede Grundlæggelsen af Frankrigs Kolonialrige, hævdede energisk
den højere Races Pligter overfor de lavere[2].

Selvom den evige Fred aldrig skulde komme til at herske,
er der altsaa baade Mulighed for og etisk Nødvendighed af en
Fremgang i Retning af det Ideal, den angiver. De Bestræbelser,
som kunne føre i denne Retning, ere for Størstedelen blot
Fortsættelse af Bestræbelser, som allerede fremtræde indenfor de
mindre Kredse.

3. For næsten hundrede Aar siden opkastede Kant det
Spørgsmaal, hvorvidt Menneskeslægten var i stadig Fremadskriden
i moralsk Henseende. Erfaringen, mente han, var usikker
og tvetydig i denne Henseende, medmindre der kunde paavises
en Kendsgerning, som afgjort vidnede om et moralsk Anlæg,
en Tendens til det Gode i den menneskelige Natur. Paa en
saadan Kendsgerning kunde Troen paa Fremskridtet støtte sig. En
saadan Kendsgerning fandt han i den almindelige Begejstring,
det franske Folks Forsøg paa at grundlægge en med Fornuften
og Retfærdigheden bedre stemmende Samfundstilstand vakte rundt
om i Europa. »Den Revolution hos en aandfuld Nation«, siger
han, »som vi i vore Dage have set gaa for sig, kan lykkes eller
strande, — den kan i den Grad være opfyldt af Elendighed og
Rædselsgærninger, at et veltænkende Menneske, selvom han, naar
han for anden Gang udførte den, kunde haabe at have Held
med sig, dog ikke vilde gøre Experimentet paa saadan Bekostning,
— men denne Revolution finder alligevel i alle Tilskueres
Gemyt (naar de ikke ere indviklede med i Spillet) en Deltagelse,
der grænser til Entusiasme, og hvis Ytring selv er forbunden
med Fare, saa at den kun kan stamme fra et moralsk Anlæg
i Menneskeslægten«. »Et saadant Fænomen i den menneskelige


[1] L. Felix:
Der Einfluss der Sitten und Gebräuche auf die Entwickelung
des Eigenthums
. Leipzig 1886. p. 395. — Iøvrigt oplyses det
her, at ogsaa Kineserne undertrykke det himmelske Riges
Urindvaanere og betragte dem som retsløse.
[2] A. Rambaud:
Jules Ferry. Paris 1903. p. 317. 516 f. (Ferry hævdede
bl. A., at man ikke havde Ret til at straffe de Vilde for »Traktatbrud«,
saalænge man ikke havde lært dem, hvad en Traktat er).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free