Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XLI. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historie glemmes ikke igen, fordi det har afsløret et Anlæg og
en Evne til Fremgang i den menneskelige Natur, som ingen
Politiker havde kunnet udspekulere af Tingenes tidligere
Gang«[1].
Hvad Kant søgte, er der til alle Tider Grund til at søge.
Og han har sikkert Ret i, at det Væsentlige er, om der er en
indre Kraft og Tendens at bygge paa. Kun hvis vor Erfaring
giver os lignende Kendsgerninger, som den, Kant henviste til,
er der Grund til at dele hans Haab. Hele den Fremstilling af
Etiken, som her er given, hviler netop paa den Forudsætning,
at der i Menneskenaturen gives en Evne til universel og
uinteresseret Sympati, og den Vurdering af menneskelige Handlinger
og Livsformer, som det her er forsøgt at gennemføre, hviler paa
dette Grundlag.
Men vi vilde dog sikkert i vore Dage fordre Mere, end det
18. Aarhundredes fremragende Aander fordrede. Det var en
Storartet Idealisme, der prægede Slutningen af hint
Aarhundrede. En Tro paa den menneskelige Aands Kræfter, en Tro,
der var saameget desmere berettiget, som nogle af den menneskelige
Aands betydningsfuldeste Værker stamme fra denne Tid,
var under forskellige Former raadende hos Tidens Ordførere.
Intet Under, at man nærede den Overbevisning, at naar blot
alle Skranker og Hindringer for Menneskeaandens fri
Udfoldelse fjernedes, var der ingen Grænser for Fremskridtet. Til
ingen Tid er der maaske gaaet en renere og ædlere Begejstring
gennem Verden.
Man har oplevet Meget siden den Tid. Vi ere blevne meget
klogere og maa se til, at vi ikke blive gammelkloge. Vi have
ikke længere den faste Tro paa Menneskeaandens indre Kraft
til at bygge og ordne Livets Forhold efter sine Idealer. Vi have
faaet Blik for de mange indviklede Betingelser, som her gøre
sig gældende. Vi have lært adskillig Historie, ikke blot den, der
er gaaet for sig i det sidste Aarhundrede, og som ligger os saa
nær; ogsaa tidligere Tider staa nu for os i et andet Lys. Vi
staa mere eller mindre tvivlende overfor Reformatorer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
