- Project Runeberg -  Den store Humor : en psykologisk Studie /
8

(1916) [MARC] [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overgangsformer mellem en enkelt Oplevelse og en Række af Oplevelser.
Aldeles enkelt er kun Oplevelsen af en samtidigt given
Mangfoldighed, f. Ex. Synet af en hvilende Gruppe af Mennesker eller
Ting. Naar det er en successiv Mangfoldighed, der opleves, som
naar man hører en Melodi eller følger Omridset af en Figur,
eller naar en historisk Begivenhed udfolder sig gennem en længere
Tid, bestaar Oplevelsen af en Række af enkelte Oplevelser. Det
kommer da an paa, om de enkelte Episoder i deres Forhold til
den, der oplever dem, fremtræde i indre Sammenhæng; kun da
vil en virkelig Totaltilstand kunne opstaa. Var der absolut ingen
Sammenhæng mellem Oplevelserne, vilde der, saavidt vi kunne
se, tilsidst ingensomhelst sjælelige Tilstande gives.

Allerede Enkelttilstandes Opstaaen frembyder Vanskeligheder
nok for den psykologiske Forsken; men Totaltilstande indeholde
ifølge Sagens Natur endnu større Problemer. Simple
Enkelttilstande kunne maaske fremkaldes experimentalt, og man behøver
i hvert Tilfælde ikke at udstrække Betragtningen ud over visse
forholdsvis simple og overskuelige Forhold. Man kan benytte
Analogier fra Fysiologien, ja maaske fra Mekaniken. Totaltilstande
ere derimod vanskeligere at analysere. De kræve større
Kendskab til Sjælelivets hele Udviklingshistorie hos vedkommende
Menneske, maaske tillige til den Tid og det Folk, det tilhører, ja
endog til Fortidens aandelige Udvikling. En historisk
(sammenlignende, sociologisk) Metode maa anvendes ved Siden af den
iagttagende og analyserende Metode. Intet Under, at Psykologerne
med Forkærlighed have holdt sig til Enkelttilstandene og ofte have
ment, at Totaltilstandene uden videre kunne forstaas ud fra dem,
ligesom mekaniske Helheder kunne forstaas, naar man blot
kender Delene.

Lad os, inden vi gaar videre, anføre nogle Exempler paa
Enkelttilstande.

Midt i den Stemning, en smuk Foraarsmorgen har fremkaldt,
faar jeg pludseligt en sørgelig Efterretning. Alt samler sig nu for
mig om Budskabet; dettes Indhold lægger Beslag paa al
Eftertanke; dets Indgriben i Forhold, der ere mig dyrebare, tegner sig
for mig i store Træk; den lyse Stemning afløses af Nedslagenhed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:54:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhhumor/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free