Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 HARALD HØFFDING
kunne være vanskeligere at faa Bugt med end de faste og begræn
sede Oplevelser, vi kalde de virkelige. Det er af saadanne Mulig
heder, store Digtere skabe deres Dramaer. Men i os Alle kan der
opføres indre Dramaer med Knuder og Løsninger, med Sammen
stød og Afgørelser, Dramer, der maaske slet ikke anes af vore
Omgivelser, men som dog kunne afsætte deres dybe Spor i vor
Karakters fortsatte Udvikling.
De Skikkelser og Skæbner, Digterne fremstille for os, høre og
saa med til vore Oplevelser. Selve det, at jeg maa indrømme, at
Livet rummer noget Saadant som det, der skildres, hvad enten det
er stort eller lidet, godt eller ondt, kan blive af afgørende Betyd
ning for mig. Det er ikke nødvendigt, at jeg selv skal have op
levet noget Lignende, naar det blot staar som Noget, der kan
have sin Plads i Virkeligheden. Man har ment, at Bevidstheden
om, at vi selv ikke ere med i det, vi læse eller se, men
sidde i fuld Sikkerhed som Læsere eller Tilskuere, skulde være
et væsentligt Element i den æstetiske Følelse. Men det er i hvert
Tilfælde ikke Alle, der have den rolige Bevidsthed om sig selv
som Læsere eller Tilskuere ved Siden af Opfattelsen af Digterens
Fremstilling. Efter min personlige Erfaring vil en saadan Bevidst
hed umuliggøre den fulde Optagethed og Betagethed. Og da vi
lære os selv at kende, ikke blot gennem den Maade, paa hvilken
Livets virkelige Begivenheder paavirke os, men ogsaa gennem
den Maade, paa hvilken vi stemmes ved de Muligheder, vor egen
Fantasi eller Digternes Fremstillinger lægge frem for os, er det
med fuld Ret, naar vi her tale om Oplevelser. Derfor kan det
naturligvis alligevel have sin Betydning at fastholde Forskellen
mellem de Oplevelser, der skyldes Muligheder, og dem, der skyl
des Virkeligheder. Hine indeholde unegteligt flere Fristelser til
Selvbedrag, til at anse sig som Helt uden at være det, eller til i
Angst at tænke for ringe om sig selv, maaske kaste sig selv helt
hen.
I Henhold til denne Betragtning kan jeg ikke saa skarpt som
Alfr. Lehmann x) skeine mellem autopatiske, sympatiske og æste
’) Die Hauptgesetze des menschlichen Gefiihlslebens. Leipzig 1914.
p. 312—316. — Det er beklageligt, at denne nye, udvidede og ændrede
Udgave af ..Følelseslivets Hovedlove" ikke foreligger paa Dansk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
