Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
HUMOR SOM TOTALFØLELSE
tiske Følelser, saaledes at disse sidste skulle være karakteriserede
ved den rolige Bevidsthed om at staa helt udenfor, hvad Fantasi
eller Kunst lader fremtræde for os. Der gives utvivlsomt Tilstande,
i hvilke Forskellene mellem disse tre Arter af Følelse ere for
svundne, idet vort reale eller centrale Jeg netop kan beståa i, ud
gøres af den levende Medfølelse med virkelige eller forestillede
personlige Væsener og først senere vender tilbage til sin isolerede
Existens, saaledes at denne dog vil være undergaaet en Forandring
gennem Selvforglemmelsens Tilstande. Vort reale Jeg kan svinge
mellem Selvforglemmelse og Selvbevidsthed, og Udslag i Ret
ning af Selvforglemmelse er ofte mest frugtbart. Lehmann ender
ganske vist med at anerkende Overgange mellem de tre Arter af
Følelser, men denne Anerkendelse er ikke tilstrækkelig. Hoved
sagen er, om han har Ret i, at Forestillingen om mig selv som
forskellig fra alt Andet og alle Andre, altsaa Jegforestillingen, har
den Betydning og den Allestedsnærværelse, han tillægger den.
Som allerede ovenfor bemærket, kan der gives et realt Jeg uden
Jegforestilling. Et Andet er, at vi i Psykologien, naar der spørges
om, hvorpaa vi grunde Berettigelsen til overhovedet at tale om
et Jeg, bl. A. henvise til det reale Jeg i den Betydning, i hvilken
vi ovenfor have taget dette Ord. —
Det Spørgsmaal, om det er et Gode, at Forholdene paa Sjæle
livets Omraade blive mere ustadige ved fremskridende Udvikling,
skal ikke drøftes her. Store Farer og store Goder følges ofte ad.
Jo større en Fylde der er at holde sammen paa, des mere Energi
behøves der, for at Koncentration skal blive mulig. Det kan blive
et Spørgsmaal om at være eller ikke være, Koncentrationens Mu
lighed stiller.
I denne Henseende staa de to Arter af Helhedsdannelse, der
ere antydede i det Foregaaende, og som jeg i det Følgende skal
vende tilbage til, ikke ens. Ved Sammensmeltning indgaa Ele
menterne en nøjere Forbindelse end ved Organisation. Der op
staar ved Sammensmeltning en ny Egenskab, en ny Umiddelbar
hed; de medvirkende Elementer have tabt deres Selvstændighed
og dermed Evnen til at gøre Oprør. Den dramatiske Karakter, det
indre Liv kan antage formedelst Elementernes indbyrdes Mod
sætning, forudsætter, at en Sammensmeltning ikke har fundet Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
