- Project Runeberg -  Den store Humor : en psykologisk Studie /
28

(1916) [MARC] [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28 HARALD HØFFDING
Blik for det Punkt, hvor Legemets Vanskæbne har gjort Sjælen
Uret. 1) Det kan naturligvis ikke afgøres med fuld Sikkerhed, hvor
vidt de to Elementer have været forbundne til Totalfølelse i Kunst
nerens Sjæl. Ogsaa for Beskuerens Vedkommende kan der maaske
være Uenighed om, hvorvidt Totalfølelsen opstaar umiddelbart.
Det kunde jo være, at Beskueren først betragtede Skikkelsen og
deretter dvælede ved Blikket. For mit Vedkommende forholdt det
sig saaledes, at jeg strax fik Øje paa Blikket som Centrum i dets
hele Skikkelse. Først bagefter stavede jeg mig gennem Billedets
forskellige Dele. Jeg maa tilføje, at jeg ikke har set Originalerne.
Den tydeligste og skarpeste Opfattelse af Modsætninger faa vi
ganske vist ved successiv lagttagelse af dem. Alt Andet lige, vir
ker successiv Forskel stærkere end simultan Forskel. (Psykologi
VA, 5). Men William James 2) har neppe Ret, naar han gaar et
langt Skridt videre og paastaar, at to Led eller Elementer ikke
kunne opfattes som forskellige ved samtidig Opfattelse, naar vi
ikke successivt have opfattet dem hvert for sig og derved faaet
den ejendommelige Overgangsfornemmelse af Forskel (the tran
sitional sensation of difference). Der sker, hævder han, ingen Ana
lyse af et Bevidsthedsfænomen, hvor komplex det saa er, hvis
ikke nogle af dets Elementer ere undergaaede Forandring. — Her
til vil jeg først bemærke, at der er flere Overgangsformer mellem
den umiddelbare Anskuen og den Analyse, James taler om. Selv
om der sker Forandring i en Del af et Anskuelsesbillede (f. Ex.
ved at et enkelt Træk betragtes nøjagtigere eller belyses stærkere
udefra), opløses Billedet derfor ikke. Virkningen bliver maaske
kun, at Billedet ligesom tilspidses i en enkelt Retning eller faar et
nyt Tyngdepunkt. Anskuelsen artikuleres, leddeles, men opløses
ikke i sin samtidige Omfatten af Billedets Indhold.3) — Dernæst
er det i hvert Tilfælde hvad Følelsesvirkningen angaar, ikke selve
Forskelsopfattelsen, der er afgørende, men netop den Omstæn
*) Udvalgte Skrifter II p. 142.
2) Principles of Psychology I p. 495.
3 ) Smlg. om artikulerende Anskuen som Mellemform mellem Anskuelse
og Dom Det psykologiske Grundlag for logiske Domme. (Vid. Selsk. Skr.
6. Række). p. 18—21. (Kortere i Den menneskelige Tanke. p. 46;
53—56) .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:54:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhhumor/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free