Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUMOR SOM TOTALFØLELSE 31
kelte Følelser faa deres bestemte Plads i den sjælelige Hushold
ning efter deres Betydning for hint Forholds Hævdelse. De En
keltfølelser, Livets almindelige Gang medføre, — Glæde og Sorg,
Haab og Frygt, Velvillie og Vrede, — ville begunstiges eller
hæmmes ved Arbejdet i Grundværdiens Tjeneste, og selve dette
Arbejde vil give Anledning til en Række Enkeltfølelsers Opstaaen.
Der vil ved den Sammenhæng, i hvilken Enkeltfølelserne træde
ind, naar der sker en Organisation om en raadende Interesse, be
virkes Ændringer, Nuancer i Enkeltfølelsernes Beskaffenhed.
Dels vil den Retning, i hvilken den hele Stræben gaar, faa Ind
flydelse paa de enkelte Følelsers Art og Grad, dels vil den ind
byrdes Vexelvirkning mellem dem, naar de mødes under Bestræ
belsernes Forløb, give dem en særegen Karakter, de under andre
Forhold ikke vilde faa. Vreden vil f. Ex. have en anden Karakter,
naar den har et egoistisk Udspring, end naar den skyldes Kræn
kelse af en altruistisk Følelse, og fremdeles optræder den ander
ledes, naar den udløses sammen med eller lige efter Frygt, end
naar den er udløst sammen med eller lige efter Glæde, — saadan
Frygt eller Glæde, som Arbejdet i Grundværdiens Tjeneste frem
bringer.
Alexander Shand, der i sit ovenfor nævnte Skrift „Foundations
of Character" paa en udmærket Maade har beskrevet Enkelt
følelsers (emotions’) Organisation (eller som han kalder det, Sy
stematisering) til Totalfølelser (sentiments), synes dog at nægte
den Indflydelse, det maa have paa en Enkeltfølelses Beskaffenhed,
at den indgaar i en Organisation. Den uinteresserede Karakter af
en Følelse beror, siger han (p. 43—50), ikke paa selve Følelsen,
men paa den Aarsag, der fremkalder den, eller paa det System, til
hvilket den hører; Vrede og Frygt kunne være ligesaa uinteres
serede som Medlidenhed og Sympati, naar den Aarsag, der frem
kalder dem, ikke hører ind under Individets egen Selvopholdelses
trang og den Systematisering, som den Trangs Herredømme be
virker. Ganske tydelig er denne Udtalelse ikke, men den synes
at gaa ud paa, at Følelsen selv ikke faar forskellig Karakter ved
at tjene forskellige Formaal. Karakteren af uinteresseret eller sel
visk skulde da kun angaa Formaalet, ikke de Enkeltfølelser, Ar
bejdet for Formaalet fremkalder. Men faar Frygt ikke en forskellig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
