- Project Runeberg -  Den store Humor : en psykologisk Studie /
36

(1916) [MARC] [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36 HARALD HØFFDING
ogsaa kan føre til tragiske Konflikter, dersom Mobiliseringen er
sket i en anden Retning end den, i hvilken der skal handles. —
I Sammenhæng med denne Betragtning er det af stor Betyd
ning, hvad Alexander Shand paaviser, at enhver Totalfølelse har
Tendens til at blive Grundlag for en Etik. Koncentration om en
Værdi medfører Stræben efter at tilvejebringe Alt, hvad der kræ
ves til at fastholde og udvikle denne Værdi. Og Dommene om
Godt og Ondt ville afhænge af, om denne Stræben begunstiges
eller hæmmes. Først og fremmest gælder det om, at selve Total
følelsen bevares i sin Frihed og Styrke, ti da ville de Egenskaber
(„Dyder"), som hin Stræben kræver, uvilkaarligt blive til. Skorter
det paa Friskhed og Styrke, maa der opstilles Idealer og fastslaas
Pligter. Dyder, Idealer og Pligter variere med Totalfølelsen. Saa
ledes kræves der af Elskov eller Venskab som Totalfølelse Tro
skab og Ærlighed, af Forældrekærlighed Taalmodighed, Selv
beherskelse og Visdom, af intellektuel Interesse Udholdenhed og
Upartiskhed o. s. v. Hver Totalfølelse har sin Samvittighed. Den
saaledes udviklede personlige Etik staar i stadig Vexelvirkning
med den af sociale Krav bestemte Etik. (Foundations of Character
p. 111—120; 172 f.).
Denne Opfattelse af det etiske Problem gaar i samme Retning
som den, jeg forlængst har gjort gældende i min 1887 udkomne
Etik (Kap. III), og som jeg stadigt fastholder. Jeg har særligt vist,
at der er en Gruppe af etiske Begreber, som alle etiske Systemer
benytte, skønt de stille dem i forskellig Rangordning efter den
Grundværdi, de bygge paa. Saadanne Begreber ere Begreberne
Goder, Dyder, Pligter og Rettigheder (Etik VIII, 1). Enhver
etisk Opfattelse, ligegyldigt hvilken Totalfølelse den forudsætter,
faar Anvendelse for disse Begreber i en bestemt indbyrdes Orden.
Disse Begreber kunne derfor siges at udgøre Indholdet af en for
mal Etik, der maa kunne fremstilles i Sammenhæng paa Grundlag
af en sammenlignende Undersøgelse af de forskellige etiske Sy
stemer. Herom har jeg udtalt mig nærmere i „Den menneskelige
Tanke" (p. 350—359).
Da der faktisk kan bygges paa forskellige Grundværdier, er der
her en Grænse for Etikens Rationalitet, en Grænse, som er given
ved ethvert etisk Systems sidste Forudsætning. Den sociale eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:54:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhhumor/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free