Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUMOR SOM TOTALFØLELSE 39
at Livet var baade Komedie og Tragedie, og at de hørte naturligt
sammen. Men denne Tanke blev dog ikke af afgørende Betydning
for ham. Maaske indtager Sokrates her en Særstilling. Det vil
senere blive nærmere undersøgt.
Med alt det Forbehold, der maa tåges ved Betragtninger af
denne Art, tør man sige, at det hører den nyere Tid til at være
fuldt forstaaende overfor Livets Mangfoldighed og Modsætnings
rigdom. De første psykologiske Skildringer, der vidne om en saa
dan Forstaaelse, fremkom omtrent samtidigt i Giordano Bruno ’s
vidunderlige Værk : «De gl’ heroici furori" og i Shakespeares Tra
gedier.
Hvad Bruno kalder heroisk Lidenskab, betinges ved det højere
Sjælelivs sammensatte Karakter. Kun hos de Dumme, der ikke
kunne se ud over det umiddelbart Foreliggende og ikke have
nogen omfattende Erfaring, ikke kende Tilværelsens Mangfoldig
hed, kun hos dem kunne Følelse og Trang have en enkelt og sim
pel Karakter. Hos dem, der have rig og mangesidig Erfaring, er
Følelseslivet sammensat af Lyst og Smerte, Sødme og Bitterhed,
og det saaledes, at disse modsatte Elementer gensidigt bestemme
hinanden. Uvidenheden er Moder til Nydelsen i det dyriske Para
dis, og den, der forøger sin Viden, forøger sin Smerte. Men den
heroiske Sjæl føler Lyst ved selve Smerten, fordi denne er Tegn
paa, at der higes mod en uendelig og ophøjet Genstand, som maa
og kan være Maal for stedse fornyet Stræben. Den heroiske Sjæl
vil hellere segne i Kampen eller dog føle sin Mangel og Ufuld
kommenhed overfor det store Maal end opnaa Fuldkommenhed
ved at sætte sig et lavere Maal.
Sammenligning med Platon’s «Symposion" viser Forskellen
mellem antik og moderne Tankegang. Platon vil føre ud over den
stadige Higen, ud over den Forandringens Verden, i hvilken der
ene kan være Tale om Stræben. Sindsbevægelserne skulle afløses
af intellektuel Klarhed, og Sindet skal lægge sig til Ro i det Ufor
anderlige. Men for Bruno er Modsætningernes Spil og den Spæn
ding, det medfører, netop Udtryk for sand Realitet, fordi det er
Livets Rigdom og Verdens Uendelighed, der medfører de stadige
Forandringer og de store Modsætninger. Ligesaa lidt som det ydre
Univers for ham havde nogen Grænse, ligesaa lidt kunde Idea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
