Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
HUMOR SOM TOTALFØLELSE
perament og Karakter. (Baldensperger : Lecon d’ouverture). Dette
kan kun gælde, hvor Humor er Andet og Mere end en Form. Lite
raturen udspringer af Livet, og hvis det Livsstade, der kaldes den
store Humor, har nogen Betydning, er det ikke, fordi det har bin
det Udtryk i Literaturen, men omvendt: det giver Literaturen for
højet Værd, at et betydningsfuldt Livsstade har kunnet finde Ud
tryk gennem den. Og det er muligt at lære dette Livsstade at kende
ad andre Veje end Beskæftigelse med Literaturen. —
Vi ville i det Følgende komme til at give Bidrag til den store
Humors Historie. Begrebsmæssigt er den først bleven karakteri
seret af tyske Æstetikere i Begyndelsen af det nittende Aarhun
drede, og her er i første Linie Solger at nævne (i hans Dialog „Er
win" 1815 og hans efterladte Skrifter). For Solger fremtræder i
Humoren paa én Gang Følelsen af Tilværelsens Herlighed og af
dens Ufuldkommenhed, hvorved der betinges en indre Sammen
hæng mellem det Tragiske og det Komiske, saa at Intet staar som
værdifuldt, uden at det ved sin Begrænsning kan blive komisk,
Intet som komisk, uden at erkendes i sin Værdi ! (Erwin. Ny Udg.
1911. p. 350—354).
Før Solger maa nævnes Jean Paul (Vorschule der Aesthetik.
1804), senere især Zeising (Aesthetische Forschungen. 1855), La
zarus (Leben der Seele. 1855), George Eliot (Essays 1883) og
Th. Lipps: Komik und Humor (1898).
I dansk Literatur er Begrebet Humor smukt udviklet efter dets
æstetiske Side af Sibbern og Wilkens i deres Værker over Æste
tik. Men jeg vil i denne Undersøgelse især holde mig til Kierke
gaards Behandling af Emnet, i mine Øjne et Bidrag af højeste
Rang. Om hans Forhold til Solger skal der senere tales.. Kierke
gaard beskriver Humor (i Betydning af den store Humor) som et
af sine „Stadier" (Uvidenskabelig Efferskrift. 1846. — Samlede
Skrifter VII). Det har været mit Ønske at føre videre, hvad Kierke
gaard har antydet i faa Træk, men tillige at godtgøre det Überet
tigede i de Skranker, han ud fra sine Forudsætninger sætter for
dette Stades Betydning, baade hvad Omfang, hvad Indhold og hvad
Energi angaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
